Eau so fresh Blush by Marc Jacobs
En sød ung pige i Matas i Amagercentret spurgte mig “vil du dufte til en lækker sommerduft?”. Jeg sagde “ja gerne”, og frem tog hun denne fine flaske fra Marc Jacobs. Jeg har ejet ALLE Marc Jacobs Daisy flakoner, og sagde med savl i mundvigene “ej den er sød i farverne, den tror jeg da ikke, at jeg har?”, hvorefter jeg kiggede med kærlige øjne på Jan. Han sagde “skatte, du har så meget parfume”. Hrmpfff , øv. Jeg fik Eau so fresh Blush sprayet på, og gik videre (uden en ny parfume) i Amagercentret, hvor jeg skulle besøge min læge. I venteværelset sad der rigtig mange. En af de mange sagde “ej en dejlig parfume, De dufter af, må jeg spørge Dem, hvilken parfume De har på?”. Jeg ved, at jeg er gammel, når jeg bliver De’s med en ung kvinde i et lægeventeværelse…
Anyway jeg hjalp hende med at finde den online, og forklarede hende lidt om den. Hun ville straks bestille den. Jeg sagde, “jeg må ikke for min mand”. Så grinede hun og blinkede til Jan. Hov Hov. Så kom min læge…
Siden i tirsdags har jeg ikke tænkt på den parfume. Der har været så meget andet. Så kom Jan hjem fra arbejde med den (parfumen) i hånden og sagde “god pinse skatte, du skal da have den parfume, som de unge har” hahahaha. Så havde han her til pinse-weekenden, købt den til mig i lufthavnen (hvor han arbejder)…
LUCKY ME, YOUNG ME…
Daisy Eau so Blush er en af de skønne sommerdufte fra Marc Jacobs. Så farverig og fin, Frisk og frugtig. Sprød og sød. Mild og munter. Daisy Blush er baseret på intense frugt duftnoter af lilje, frossen pære og musk. Den skal opleves. Husk at få en lille prøve, eller som mig et lille pift, når I møder den derude i skønheds-handlen.
Kan købes HER
TIP: Køb 75 ml – så holder den til mange somre. Den koster kr 565. Gem altid flakonen. De der smukke blomster kan pynte på alles hylder på badeværelset – eller ved sminkebordet.
TIP2: Min all time yndlingsparfume fra Marc Jacobs hed BLUSH. Den kan desværre ikke fås herhjemme mere. Eau so fresh blush minder IKKE om den. Eau so fresh blush minder mere om min yndlingssommerduft fra Escada. Jeg tror det er pæren i topnoten. Det er jeg helt vild med.
Skriv et svar