Elsk din hund som den er
Fine, flotte, fantastiske Fjolle
Når jeg synes, at Fjolle er sådan lidt kedelig, trist i det og introvert, så minder min hjerteveninde mig altid om, hvor godt det passer til mit liv at have sådan en hund. “Skid da hul i, hvad folk tænker om ham, Ibbe” siger mine veninde; “han er så sød og god en hund – faktisk sjov også -og hvis nogle synes, at han er aggressiv, fordi han gør -højt – og nogle gange kan være udfarende, så tænk på alt det gode, han er. Psst – og så minder han lidt om Jan” – og så griner hun…
Alt det gode Fjolle er
- han er supernem at gå med, i et stille tempo, der passer til mine stænger, der ind imellem er meeeeget langsomme
- han er nem at have med ud til andre
- han kan lide katte, og er god til at omgås dem
- han er glad for børn
- han er fantastisk til at gå på trapper, stille og roligt, uden at ræse ned (han har lært – med klikkertræning – at vente ved hvert plateau, og følge mine skridt ned – et trin af gangen)
- han spiser ikke mad fra gaden
- han æder ikke rævelort
- han vil nusses hver aften kl 18 (efter vi har spist). Så kommer han hen til mig i sofaen, og ligger sig ned tæt op af mig og forlanger en halv times nus
- hans bedste ven er 15 år, og han elsker ham. Han trækker aldrig afsted, når Tjalfe er med, det hele foregår i Tjalfes tempo. Det er så fint at se. Jeg elsker de to sammen.
- når han går tur med yngre hunde, der også er hans venner, kan han godt trække afsted, fremad – og derud af – vil lege, men med Tjalfe tager vi det stille og roligt – SMUKT
Han beriger os
Han kan kigge bedrøvet, fornærmet og såret på os, på de mest menneskelige og komiske måder, så vi griner højt (indeni). Hans udtryk er uden sidestykke. Dét er så berigende for os. Han kan blive så kåd og tosseglad, når han humper sin bollebamse, så han seriøst ser ud som “hey, se jeg er glad og I er de bedste moarer og far’er i hele verden”. Det er udefinerbart smukt.
Når han ser mennesker, han virkelig elsker inderligt, så gør han, hopper omkring og vil så gerne SIGE TIL DEM vov vov vov vov = jeg elsker jer. Dét elsker jeg ved ham.
Han er så sød til at tage godbidder. Gør det så blidt, så nænsomt, og han kunne aldrig finde på at bide eller hapse. Han tager nærmest godbidder med læberne for ikke at komme til at bide. SÅ sødt.
Han er blevet så dygtig til at være alene hjemme et par timer. Hvis han skal være alene længere, så er vi så heldige, at vi har mennekser I vores netvært, der gerne vil passe ham, for som min veninde siger “ingen skal græde alene”, og det er det han gør, når han er alene længere end 2 1/2 time. Vi er så taknemmelig over, at vi er elskede.
Lytter ikke til de andre
Jeg lytter efterhånden ikke til de andre, der ikke forstår ham. Jeg har endda tætte relationer i mit liv, der ikke forstår ham. Fu.. dem tænker jeg. Giv ham hele dig selv, og han elsker dig. Dem, der ikke forstår min guldklump, kan elske andre og lade ham være. Punktum.
Vi elsker Fjolle – ligeså højt, som en hund skal elskes. Sådan er det. Vi elsker ham for den han er. Han er ikke en copycat, men han er en copyhund – han kopierer Jan, der også ser så glad ud, når han humper “sin bollebamse“…
Hahahaha
Elsk jeres dyr for dem de er. De elsker jer for dem I er. Jeg er glad for, at Fjolle elsker os – og de tætteste af mine tætte…
Ibbe
Tingel-tangels keeper skriver
Bare go’ som sædvanlig.
Har en petit, der hedder Tingel Tangel, fordi det hele tit bliver noget tingel-tangel med ham. Og hans allergier og hensyn. Jeg synes, han er skizoid i sin personlighedsstruktur, hvis hunde kan være det. Tænker nogen gange, om det er fordi, jeg har forkælet ham halvt ihjel og været en hundecurlingforælder. Roser ham jo for at trække vejret stort set, og når han går ind i højt græs og ligger en lort i en pæn cirkel. Fordi han har skrantet, fordi han er min øjesten, fordi fordi. Min tidligere ikke-petit hund var energisk, extrovert, underholdende og ydende, og måske ikke så forkælet. Nu skal jeg stå på hovedet for min petit for at få løftet et øjenbryn. Men elsker ham jo (og den helse han OGSÅ bringer, som du så rigtigt lærer os) over alle bjerge.
Jeg synes, udover det du skriver om Fjolles personlighed, at han som prikken over i’et er afsindig flot og meget charmerende at se på. Godt han var enebarn, de andre i kuldet var da kommet til at døje med mindreværdskomplekser.
Ha’ det godt med det hele, som det kan lade sig gøre.
ibbyheart skriver
Det er dog en af de fedeste kommentarer, jeg nogensinde har modtaget. Kæft den Tingel Tangel er heldig med dig som curlingmor hahaha. Roser ham for at trække vejret haha – kender det. Og tænk min gamle Blop var så ekstrovert og always happy – logrende altid – total wake up call at have Fjolle – og TT. Åh tak for dig i mit univers herinde. Fedeste kommentar for pokker. Nus lige TT og hvisk ham i øret “du er heldig med den mor siger Ibbe” – natnat
Tina KH skriver
Rigtig god weekend:-)
Fjolle er da en sød hund, kan godt forstå I elsker ham:-)
Jeg har en stor Grand Danois, noget svær til tider, fordi hun har sin “bagage ” med. Men elsker hende også helt for den hun er og vores hunde er jo så gode og elsker os og bærer over med os, de er der altid for os.
Nyd vuffer og weekenden.
ibbyheart skriver
Årh elsker GD, god weekend til dig og tak for kommentar <3 Hvad hedder hun?
Anette skriver
Smukt
elsker Zorros livs glæde, og selv om hans lege insisterende kan blive for meget når jeg er træt, så det jo også den der hiver mig op fra sumpen.
og elsker når han putter op til mig som nu.
jo han gør, men det at han opdager fremmede før mig, gør mig jo også tryg.
Alle fortjener at blive elsket for den de er
ibbyheart skriver
Jaaaaa ❤️❤️❤️
Maria. skriver
Louie er mild. Han er legesyg og elsker børn. Han er nysgerrig og elsker selskab af andre søde hunde. Han er lærenem og elsker at lære. Han er vagtsom på nye lyde mv – han er nem at have med på tur. Han kan godt lide at slappe og og sove.
ibbyheart skriver
Årh vi vil gerne møde ham – en dag. Han lyder så dejlig skatte
Tina Johansen skriver
Sikke et skønt og hjertevarmt skriv.
Tarzan. Vi elsker vores Tarzan overalt på jorden. Så mild og blid og så legesyg og kærlig. Han eeelsker at blive nusset og børstet og kysset og puttes med. Men kun indtil det bliver så varmt at han næsten hyperventilerer. Så glider han som en klud ned på det kolde trægulv og nyder kulden.
Han gør.. han gør af andre mennesker og hunde..men for det meste kun for at sige (råbe)HEJ her er jeg -hvem er du og må jeg lugte til din hånd…eller i andre hunde og kattes tilfælde..din rumpe 😂😂
Han siger til når han er skidt tilpas…så putter han sig ind til os og går meget tæt op af os. Kigger på os med sine skønne lidt skæve brune øjne. Så passer vi på ham. Ligesom han passer på os. Er vi kede af det kommer han med sin tunge og vasker vores tårer væk. Grynter lidt og putter.
Vi elsker Tarzan. Og det er vigtigt. Vigtigt at vi viser ham den kærlighed hver dag. For husk at vi kun låner.. vi skal nyde, respektere og elske…betingelsesløst. ❤❤
ibbyheart skriver
Tine hvor lyder han og hans mennesker bare til at være dejlige og gode sammen. Tak for vidunderlige ord
Heidi Lander skriver
Lotus, en labbetøz, så hvid som sne❤️ Hun levede i 11,5 år. Var familiens øjesten, farmor og farfars hunde barnebarn, deres Sisse var mor. De to luskebukse havde glæde af hinanden alle årene imens Sisse levede. “Luskebukse” fordi Sisse viste Lotus, hvordan hun kunne stille sig på bagben og nappe æbler til dem. Sisse var blevet for fed, og kunne ikke selv mere. Løb hen til træerne, kiggede op og ventede på, at Lotus nappede nogen til dem😆 De væltede engang OG åd de fleste af ærterne i farfars fine ærtebed🙄 Hver gang vi besøgte dem på Samsø, spænede Lotus ud af bilen, for at lede efter sin mor❤️ De første 2 år, stak hun hovedet ind under Sisse, for at lede efter patten❤️ Glemmer hunde? NEJ. Hun var ellers mild, gøede kun når det var nødvendigt, sød og god ved andre hunde, knurrende dog af mænd, hvis de snakkede med mig, når vi gik tur. Farmand kunne godt tale med alle, men mig passede hun på. Fornemmede jeg var svag, jeg har sclerose. Spænede afsted med stoppede altid op og kiggede tilbage for at se, om jeg var med. Kunne hente ting til mig, bære vasketøj ud i bryggerset, putte tøj i maskinen, og elskede at nusse, og self mad, hun var vel Labrador. Kunne trix med popcorn, flødeboller, hundegodbider. Placeret på næsen og vupti på et “værsågod” kaste det op i luften og gribe det i munden. Da ældstebarnet var syg i lange perioder, lå hun tæt omkring hende og passede på hende. Omsorgsfuld, på nær når maden skulle indtages, ville IKKE dele med andre😉. Hun er frygtelig savnet stadigvæk❤️ Men glad for, at havde lært hende at kende❤️
ibbyheart skriver
Årh skatte – sikke en rørende beretning – hvor er jeg taknemmelig for dine ord og det minde du bærer