Sidste år – for snart et år siden skrev jeg dette.
Uddrag:
“Det er en nødvendighed. SERIØST.
Det er livsnødvendigt.
Mine ben, der har været igennem lidt af hvert!!! pga sclerosen, overvægt og sportskader HAR IKKE GODT AF 10 KILO’s overvægt.
DERFOR skal de af (kiloene )…
Som en hyldest til mine ben.”
Jeg startede NO DIET bloggen (også her på min hjemmeside) for at dele min vej over fedtbjerget, hvor jeg ville “bestige” ialt ti kilo.
Jeg nåede ikke toppen. Jeg gled i attak, dårlig ryg, sorg, tristhed og forkert OMsorg for mig selv.
Jeg er så flov over at indrømme det. Så flov over ikke at have nået mit mål. Jeg satte jo netop målet, lavede planen, for min egen skyld. Ikke for nogen andres. Så jeg er mest og meget, flov overfor mig selv.
Hvor gik det galt? Hvor slap jeg min omsorg for mig selv og mine ben?
Det gjorde jeg løbende, desværre ikke løbende på mine ben, men på sofaen i sorg over smerter og en følelse af at være fængslet i en krop, jeg ikke kunne samarbejde med. Jeg kunne ikke gå ture. Jeg kunne ikke bevæge mig fremad grundet ryggens skævhed og spasticitet i bækken og højre side.
Jeg har talt. Jeg har regnet. I fem måneder, af dette år 2013, har jeg været så smerteramt og smertetynget af en dårlig ryg, at jeg har stået stille. Ingen bevægelse. Bare stille. Ingen forbrænding af kalorier. Ingen sved. Bare smerte og stilhed. Stilstand. Tårer og tab.
Sclerosen har kastet et stort attak af sig i år. Den ramte bla bækkenbund og højre side af kroppen. Det skete i forlængelse af det frække hold i min ryg, og jeg må sige, at jeg kom NED MED NAKKEN.
Der er virkelig noget om snakken; alle kan knækkes. Jeg knak! INGEN, udover Jan og to af mine nærmeste, ved hvor langt ude og ked af det jeg har været. Jeg kan NU sige højt, at havde min læge ikke været der for mig, ved jeg ikke, hvor jeg var idag i livet. Jeg ved det virkelig ikke…
Søger jeg en undskyldning for at jeg ikke har tabt de ti kilo, som min plan var?
Måske!
Jeg har tabt mig det halve siden januar 2013.
Jeg har tabt mig fem kilo siden NO DIET bloggen startede.
Batter det noget.
Kan jeg være bekendt at skrive det.
Hvad er fem kilo?
Skal jeg skamme mig?
Skal jeg???
Hm, jeg ved det ikke.
Jeg er flov.
I hvert fald.
Jeg er ked af det overfor mine dejlige ben, der så gerne vil gå.
UNDSKYLD dejlige ben.
Må jeg få en ommer?
Ryggen er i bedring.
Benene vrinsker som vilde heste, der ikke har været på galopbanen i et halvt år.
De fnyser. De vil ud. De vil forbrænde noget krudt og nogle kalorier af.
Det er stadig min plan at tabe mig – tabe mig for mine bens skyld.
Kære ben, kan i bærer mig ind i 2014, så lover jeg jer, at jeg vil lette jer for de kilo, der gør det ekstra svært for jer, at bærer mig gennem livet. Har i stadigvæk tiltro til mig kære ben?
Jeg håber i har TILLID til mig, kære ben.
Jeg vil gøre mit bedste…
Skriv et svar