Er dit knæs tilstand værre end din MS???

Nogle dage skal jeg bare vænne mig mere til at være mig – end andre …

Det er hårdt – ind imellem. Det er helt fint med spørgsmålet, men det er ikke altid, jeg gider svare – har lyst til det (so to speak). . .

Jeg går ture hver dag. Jeg kører ture på min el-scooter. Det er min hverdag. Mit liv. Mit liv med MS, mit liv som knæopereret. Jeg møder mange mennesker på mine ture. Det er dejligt…

Hundemenneskene MED hundene er der. Mennesker jeg siger HEJ til dagligt, er der. Mennesker i nabolaget… Der er en dame, som jeg har mødt siden Blop var lille i vores nabolag. Hun er et sødt menneske. Det kan jeg mærke. Det var hende, der imorges spurgte mig – efter det vanlige GODMORGEN OG GOD DAG; “Er dit knæs tilstand værre end din MS?”. Jeg kom gående med DONJOY på, og havde Fjolle i snor ved min side.

“Øh” svarede jeg, “MS er altid værst”, og så gik jeg videre, sendte hende et lille smil til farvel og gik videre…

HJEMTUREN

Fjolle fik ordnet sit morgentoilette, og vi gik hjem. Hjemme satte jeg mig med min morgenkaffe, og jeg kunne mærke, at spørgsmålet murede inde i mig. For hvordan skulle jeg egentlig kunne svare på det?…

Mit knæ gør konstant ondt. Det er aldrig smertefrit at gå. Jeg er hele tiden meget koncentreret ved hvert skridt jeg tager, for ikke at vælte og for at knæets menisk ikke atter hopper “ud af sin skal”. Det kræver ufattelige kræfter af mig at gå.

MS bor i mig 24/7. Dens konstante iver for at sætte mit T-celle-apparat igang, skal jeg altid være forvisset om. MS (sklerose) afgør min dagsform, og den afgør min nats ro. Sådan er MS.Det ved jeg. Den har jeg levet med i over 21 år. Jeg kender til sklerosens ubærlige sider. Jeg lever det. Jeg har det…

MEN AT GÅ er dét bedste, jeg ved. Jeg elsker at gå tur med Fjolle. Jeg elsker at være høj og OPREJST. Jeg elsker at komme ud. Jeg er ligeglad med om det regner. Jeg elsker livet udendørs. Jeg går helst – men de dage hvor bentøjet driller – enten pga knæENE eller MS – så har jeg min scooter.

At gå

Jeg er kommet frem til, at selvom MS altid er værst (og mit svar til damen i nabolaget derfor holder), så er jeg ÆGTE ikke i stand til at skelne.

DOG kan jeg mærke, at selvom MS er en idiot, og at begge min knæ er stærkt udfordrede, så er jeg bare så super taknemmelig for AT JEG GÅR. Jeg har ikke behov for, at gradbøje livet – at sætte procent på hvad der er værst – og hvad der er bedst. Ja, det er noget lort, at jeg fik MS, og det er SATANS at mit knæ blev skadet, så jeg måtte opereres – MEN der er så meget dejligt ved mit liv UDOVER MS og UDOVER KNÆ;

• Jan er rask, frisk og en flotter mand på 62 år, og jeg synes stadig, han er lækker.
• Jeg har de bedste veninder, særlige er dem, der nyder gåture med Fjolle sammen med mig.
• Vi har børn, der har børn – og de har det alle sammen godt – klarer sig godt.
• Vores (altså Jans I ved) børn har hunde – det er da lykke; børn og hunde.
• Jeg har en blog, der gør mig glad. Jeg kan skrive på den igen. Jeg har fundet mig selv igen – bloggeren Ibbe
• etc etc

Tak til damen der imorges INDDIREKTE skubbede mig hen til tasterne med hendes morgen-sætning.

Nyd dagen derude venner. Jeg skal ud med Fjolle igen nu. Step by step klarer vi livet.

Møs fra Ibbe