Eremit

Jeg fik en mail – fra Gitte. Der var både hjerte og smerte i mailen. Den vil jeg ikke dele, men jeg vil gerne dele uddrag af, hvad jeg delte tilbage …

Hvad skriver jeg til Gitte og Eigil – min barndoms helte? Mine to voksne i mit barndomsliv, der så mig, for den jeg var – og aldrig rettede mig eller kritiserede. Det er voksne TYPER alle børn skulle have <3

Et sted jeg elskede så højt at komme til – ude ved dem…

Hej G og E

“Kære Gitte og Eigil – I to, der var så søde ved mig. I gav mig en følelse af, at jeg var en god pige. Det var faktisk dejligt. I så mig. I lyttede til mig og lod mig tale. Jeg elskede at være sammen med jer… 

Mit liv er blevet som en EREMIT-krebs’. Jeg har ikke taget en andens hus, men jeg har fået mig en ny familie. Forstået på den måde, at jeg har Jans familie – som min familie – og mine venner som min familie. Min egen familie består af min far (Tove og hendes børn og børnebørn) i dag, jeg ser ingen andre i familien min …

Det er som det er. Jeg har ingen fortrydelse. Jeg lever et liv i København med Jan og mine skønne venner. Vores !! børn bor i Århus. Det er Jans søde unger, som jeg har været bonusmor/ven til i 30 år. De har beriget os med et barnebarn hver. Christian har givet os Malthe, der i dag er 10 år. Josephine (den yngste) har givet os LUNA på snart fem år. Begge børnebørn elsker dyr og især hunde, så lidt har de da arvet fra mig. HAHAHA 

I ved, jeg som Eigil (det gør mig så ondt at høre om hans sygdom, men jeg ved kærlighed hjælper og træning og dér er i stærke) har en kronisk led autoimmun sygdom/MS. I år er det 23 år siden jeg fik sclerose. Jeg får det bedste ud af livet – blå ved altid at tænke på mor og på at ingen kender dagen, så vi skal fanme gøre det bedste for at nyde hver dag – som var det den sidste. Jeg lærte det i en alt for ung alder, men åh hvor jeg tit tænker, at jeg er heldig at have haft en god mor i 17 år, i stedet for at have haft en en lortemor i 75 år…

Min mor lærte mig at være god ved andre, smile, grine og at venner betyder ALT.

Min blog er mit åndehul. Ibbyheart.com har jeg haft i 11 år. Jeg har blogget og skrevet klummer i 18 år online, men min egen blog IB by heart er jeg så stolt af. Det er mit eget værk, og jeg elsker at jeg kan bruges lidt derude i livet selvom jeg er førtidspensionist. Min blog tjener jeg ikke penge på, men jeg bliver rig i sjælen af at bruge min uddannelse og mit levede liv via ord… 

Jeg er så glad for du skrev til mig. Hils Eigil og tak fordi I så mig, da jeg var en lille basse, der prøvede at blive voksen – og pludselig blev det helt automatisk – da mor døde og jeg blev alene. 

Stort kys til jer herfra

og ja jeg har hund og det er noget af det allerbedste-bedste i mit liv. Hunde er helse – og uden hund kunne jeg ikke leve og være den jeg er <3 Han hedder Fjolle og er lækker <3