Sponsoreret*:
ESCADA Agua Del Sol
Escada’s sommerdufte er blevet legendariske. Jeg husker dem fra Matas-tiden. Jeg synes stadig, at den første de lancerede (i 1993) var bedre end de fleste, måske fordi den kunne overraske så intenst med frugter i topnoten, det var frækt. Men min favorit of all times var altså den fra 1994, Un Ete En Provence (i en lys rød flakon), jeg elskede den duft. Har I set den nye Escada-sommerduft? Jeg spottede den i Matas, snusede til den, og gik videre… Jeg fik den sendt til anmeldelse*, og Nanna forelskede sig i den, så nu er det hendes…
LIDT OM Agua Del Sol:
ESCADA Agua Del Sol, tænk sommer, sol, varme og blomster, så er du der, hvor denne parfume vil tage dig hen.
En varm, energisk duft med frugtagtige noter. “ESCADA Auga Del Sol inviterer dig til at nyde livets glæder under solen”. Duften lokker med frugtagtige topnoter af forfriskende kølig nashi-pære-grantia og iskold hindbærsorbet toppet af krydrede italienske citrusnoter og strejf af rosenpeber.
For at gøre den endnu mere lækker er der i hjertenoten abrikosnektar sammen med rosenblade. Fra bundnoterne kommer en varm sensualitet igennem, en beroligende blanding af tonkabønne, sandeltræ og hvid crememusk.
Nanna om parfumen: “Den er så viiiiiildt god. Den er sød, frisk, blød og sommerlækker. Jeg tænker kiwi og jordbær og bliver så glad”. Det var derfor, hun fik den af mig…
ESCADA Agua Del Sol’s energi (sød og frisk) og varme (blød) reflekteres i det nye design og illustrationen, i år fremstår den klassiske flakon i en solrig, transparent gul og smuk havblå, med et farverigt blomster-motiv, inspireret af flora og fauna, der ses langs kysterne verden over.
Til designet af den smukke, dynamiske flakon hentede den anerkendte modeillustrator Anja Kroencke sin inspiration fra selve duften.
Jeg håber I finder den derude. Dufter til den, og danner Jeres egne billeder. Det er det parfumer kan og skal, bringe os til steder vi drømmer om, som denne her med sol og sommer ❤️
PRISER: EDP 30ml 330,- EDP 50ml 470,- og EDP 75 ml 585,-
Er i handlen nu.
Hanna Andersen skriver
Jeps , Escada Agua del sol, den er super god. Dufter så godt 😍
Kan klart anbefales. Var så heldig at de havde den på Oslo færgen til 450 kr for 100 ml 🤗👏🏻
ibbyheart skriver
Hanna hvor dejligt