Min gæsteblogger, Christine, får her ordet om hendes yndlingslakker…
Nu har hun både solgt den grønne øko mascara fra UNE til mig og denne samling af Essie lakker må jeg også eje – og jeg elsker de små mini lakker…
Take it away darling:
Generelt for alle Neglelakker holder de bare ikke længe på mig. Sådan er det bare. Der går omkring halvanden dag, så begynder farverne normalt at skalle. Essie holder længere – de kan holde op til 2-3 dage, før de bliver lidt slidte i kanterne. For alle billederne gælder at farverne er en smule lysere i virkeligheden.
Come Here! Essie kalder det selv en neoncoralrød lak. Jeg synes den kun er en smule lysere end Olé Caliente, som var med i Essies forårskollektion 2012. Jeg elskede Olé Caliente og jeg ELSKER Come Here! Jeg ved ikke, om jeg synes den er rigtig neon, men man lægger mærke til den og den er nok lidt derhenaf i hvert fald. Jeg føler mig girly og flirty og en lille smule som en vixen med den på. Love love LOVE it. Den har en mellemkonsistens, som kan være lidt svær at lægge på og den skal have to lag for at dække helt.
In the Cab-Ana Essie kalder den en aqua azur-blå og farven leder ganske rigtigt ens tanker hen på hvide sandstrande mod azurblåt hav og palmetræer… Ren feriestemning. Konsistensen er en mellemkonsistens ligesom Come Here! og derfor har man samme udfordringer med den. Jeg er generelt ikke SÅ vild med blå neglelak og er normalt mest til de helt mørke, hvis det skal være, men denne her er rigtig fin og jeg bliver glad af at have den på. Total sommer.
First Timer Essie kalder denne grønne for en bedårende newbie grøn. Newbie (nybegynder) er måske lige nok sagt – den er fin, men ikke nødvendigvis til små, uskyldige teenagepiger 😉 Konsistensen er den der mellemkonsistens som de fleste af de andre, dog en smule mere flydende, men ikke så tyndtflydende som Under Where? Essie går ind for genbrug og denne er en lidt lysere farve end Mojito Madness, som var med i Essies sommerkollektion 2012 (ja, jeg er Essie-fanatiker, so sue me ;-).
Tak dejlige Christine – og det er jo fredag – så derfor må jeg gerne forkæle mig selv. Det medfører webshopping. Jeg vil prøve den hjemmeside du anbefaler – og vil også lige kigge på en webshop, Kristine (min veninde), anbefaler – den hedder Look Fantastic. Men mini lakker skal i hus herhjemme – tak for en rigtig god anmeldelse – jeg værdsætter indblikket i en ESSIE-piges bekendelser…
Penny K skriver
I love the colors and I love your recommandation for our website – thank you ibbyheart