Jan og jeg har en pragtfuld fodterapeut.
Sådan een vi benytter, når der engang imellem er lidt ekstra gryn i kassen.
Der er ikke meget i denne verden!, der slår bløde ny-grov-filede og cremeindsmurte fødder…
Og dog…
Idag blev der lige smuldret lidt krymmel udover oplevelsen hos Irene (fodterapeuten) – for hun havde sin hvalp med i klinikken.
På tre måneder.
En Berner Sennen-baby-hvalp.
NÅRHhhhhhh <3
Åh, Irene havde så svært ved at få mig over i stolen. Hvor hun skulle i kamp mod min hårde hud.
Mine fødder ville ikke i vand – de ville blive liggende på hendes gulv – med den lækre og bløde bamsehund kravlende rundt ovenpå mig.
Den var så nuttet.
Vejede 17 kg! -(altså 6 kg mere end Fjolle, der er en 11 måneders hvalp imorgen).
Hans poter var stadigvæk lyserøde – og hans maveskind var blødt med blød på og snehvidt.
Hans øjne var imødekommende og med en hvalps frygtløshed blandet med tillid iblandet.
Jeg blev forelsket!
Irene fik mig ført til stols – og Canto lagde sig ligeså sødt ned og tyggede i lidt legetøj – og faldt i søvn…
Efter kampen mod de hårde, døde hudceller – fik jeg “fri” og legede hunde-amatørfotograf – som jeg trods alt har en del erfaring med – med mine egne vapsere, i klinikken med Canto – imens Irene kastede sig over en anden kundes “bund af kroppen”…
Billederne ligger jeg op herinde senere idag, sammen med fortællingen om Fjolles reaktion på duften af hvalp all over me, da jeg kom hjem!!!…
Vi ses senere…
Ibbe
Skriv et svar