Farve på læberne i solen
Jeg køber selv mit Coola. Jeg er så glad for dét mærke, og har anbefalet Coola til mange. Det er nemmere at anbefale idag, da det fås flere steder nu, end da jeg startede med at bruge Coola (fås bla i Matas nu – udvalgte Matas-butikker – og online)…
Coola er et amerikansk øko-brand, der kan noget. Serien appelerer til mig både med deres uparfumerede serie – og alle serierne med dufte (citrus mimosa og agurk etc) – også med amazing konsistenser kan de trylle…
Til min ferie
Til vores ferie har jeg fået sendt nogle andre solcremer, som jeg tager med. MEN jeg har købt læbeprodukter, som jeg skal smøre mine flotte, små og labre læber ind i – hele dagen. Jeg har købt to farver – læbepomader med spf 30 – og jeg har haft dem før. De er SÅ GODE…
Bonfire og Firecracker
Jeg har købt Bonfire til min svigerdatter (den brune) – og den røde Firecracker til mig.
COOLA Mineral Liplux® med SPF 30 giver et fedt strejf af naturlig farve samtidig med at den beskytter, nærer og fugter læberne. Økologisk plantesmør giver den lækre, cremede konsistens, der giver en lækker blødhed. Over 70% økologisk certificerede ingredienser. Bredspektret SPF 30 Beskyttelse. Zinkoxid og titandioxid. Vandfast. Naturlig Hibiscus smag. Yndlings-læbepomade – bum. Pris kr 149 (jeg købte dem på tilbud til kr 110 skt).
OM COOLA
COOLA er økologisk og bæredygtig solbeskyttelse. Ud fra tanken om at have den samme tilgang til solbeskyttelse og hudpleje, som man bør have til de fødevarer man spiser, har COOLA helt fjernet de ingredienser der ikke beviseligt har en virkelig god grund til at være der.
Serien er iøvrigt godkendt af den californiske Lifeguard Association, og foretrækkes grundet den høje og stabile sikkerhed under ekstreme forhold. I love Coola.
TIl info: jeg har selv købte begge læbepomader og skriver derfor ikke reklame øverst
Skriv et svar