Fiskeolie – giv mig Omega 3
Jeg har i et langt stykke tid spist krill-piller. Tre stk dagligt. De har været gode for mig. Små kapsler med stor gavnlig effekt. Håber jeg. For jeg kan ikke som sådan mærke, at jeg tager fiskeolie. Jeg vil bare så gerne beskytte min hjerne, og med det mener jeg, give den sunde fedtstoffer, jeg ved, at den har behov for.
Jeg kan ikke sluge store kapsler som Pikasol. Jeg får kvalme af dem. Sclerosen gør min “synketeknik” svag. Derfor søger jeg altid efter gode fiskeolie-kapsler, der ikke er “ikke er på længde med en femmer”. De skal være som en en-krone.
Eskimo-3’s fiskeolie-kapsler har den rette størrelser, de giver mig ikke kvalme (fiskesmagen er trukket ud). Tak for det. Prisen er ok. Anjo Eskimo-3 Fiskeolie koster kr 239 for 250 kapsler. Jeg tager fire stk dagligt.
I kan læse mere om Eskimo-3 HER
Forhandles i Matas, på Apoteket og i helsekostbutikker. (Jeg har fået produktet sendt til anmeldelse).
Hvad er OMega-3 -6 og 9?
Fiskeolier er omega-3 fedtsyrer. Det er livsnødvendige fedtstoffer, og de skal tilføres udefra, det vil sige med kosten og/eller som tilskud. De fås animalsk (fra fisk) eller vegetabilsk (bla hørfrø og chiafrø). De tilhører gruppen af flerumættede (polyumættede) fedtsyrer .
De egentlige fiskeolier omfatter EPA (eikosa-pentaen-syre) og DHA (dokosa-hexaen-syre). ALA (alfa-linolen-syre) er en omega-3 fedtsyre i planteverdenen, der i mindre grad bliver omdannet til EPA og DHA i vores stofskifte.
Omega-6 er en gruppe flerumættede fedtsyrer, som ikke er fiskeolier. Omega-6 findes typisk i planteolier såsom majs, vindruekerner og solsikke. Omega-9 er ikke fiskeolie, men enkeltumættede (monoumættede) fedtsyrer i blandet andet oliven og avocado.
Jeg skifter mellem vegetabilske og animalske Omega-3 emner. Senest har jeg prøvet Chiafrø-kapsler og Eskimo-3 kapsler. Jeg mikser og prøver at matche min krop. Lige nu fire Eskimo-3 og to Chiafrø-kapsler.
Tager du fiskeolie – eller andet omega-3-tilskud? Lad mig endelig høre.
Line Høj skriver
Jeg tager fiskeolie hver dag. Både fordi jeg slet ikke spiser fisk, men også fordi min hud føles mindre tør, når jeg spiser fiskeolie 🙂
ibbyheart skriver
Ja god pointe med huden
Jenni fiil skriver
Jeg, sluger det på en ske, det med citronsmag. Føj. Skylder ned med te. Men mine led og hjerne er blevet bedre, efter jeg ikke bruger det i kapsler. Og så drikker jeg smoothis med blåbær og banan og mandelmælk. Og andet godt.
ibbyheart skriver
Det lyder så godt – sejt Jenni
Sofie marland skriver
Jeg spiser chiafrø dagligt, og får makrel de fleste uger. Men jeg er lige ved at tage mig sammen til at begynde på det i flydende form.
Trine Fisker skriver
Jeg køber de billige fra Netto….har en klog veninde, der siger, at de er lige så gode som alle mulige andre……men det vigtigste for mig(og mine børn), det er, at vi ikke bøvser “fisk” og at de er nemme at sluge.
Men de er gode for min hud og min kære mands håndbold-knæ;-)
Cecilia skriver
Ja jeg er også næsten lige begyndt, efter jeg er begyndt at have en del kvalme (stress/angst symptom). De er dem fra Eye Q som har større indhold af EPA end DHA. De er også passende i størrelsen, men der stod at 6 piller i 12 uger ville give hurtigt resultat, men jeg er ikke god til piller, så tager to hver dag. Jeg kan heller ikke mærke noget, selvom jeg har læst gode anmeldelser 😉
Har også før overvejet den flydende form.
Jette skriver
Pt tager jeg ikke nogle, men har både taget dem fra eyeq og nogle andre gode kapsler, kan ikke huske hvad de hed. Vælger fiskeolie uddrag smag og renhed. Har taget igennem mange år da jeg har haft stress. Ved ikke om de hjalp på det men tanken om at de gjorde holdt jeg fadt i og fisk er jo godt for knolden😆
ibbyheart skriver
Jeg tror også på de hjælper knolden Jette