fortid og nutid

fortid og nutid

Hver dag – i hverdagen – ønsker jeg, at jeg var på arbejde. Jeg elskede mit job. Jeg elskede at være i Matas. Jeg satte en ære i at behandle alle ens, og jeg ville være rar og venlig – sjov og vidende. Det var mit håb, at kunder mødte mig med disse ord for øje; vidende, rar og sjov…

Idag drak jeg kaffe med en tidligere kunde. En af mine yndlings-kunder, en der altid ønskede min mening. En kunde hvis ønsker, jeg lyttede til – kendte – og ville lære om – og forstå. Jeg ville huske, hvad jeg kunne være hende behjælpelig med – kende hendes behov og ønsker. Sådan havde jeg det med de fleste kunder, men lige netop hende her var selv vidende om god hudpleje og god makeup, så her skulle jeg oppe mig, og gerne vide lidt mere, så det bestræbte jeg mig på. Hun elskede Chanel, Clarins, Dior etc, og det var brands, jeg selv var skarp i…

Inde i mit hoved ville vi snakke en times tid idag, drikke kaffe og catche up – I ved, men det blev altså til tre timers kaffetår…

Familie

Hun var så god en kunde, at jeg dengang elskede at høre om hendes store familie. Der var mange gode historier dengang midt i salg af Chanel øjenskygger og Dior parfumer. Der kunne komme en skøn historie om hendes Land og tro midt i en snak om Clarins’ Multi active jour – og vi ville le og kramme. Hun kaldte mig altid SKAT – back then, og det gjorde hun også idag (vi har samme alder haha). Hun er fantastisk.

JEG GRÆD IDAG med hende, da hun fortalte om sin elskede BABA’s død. Jeg ved, hvad han betød for hende. Vi delte idag historier om vores familiesituation NU og her – og også om tiden der er gået, hvor jeg ikke arbejder i Matas mere. Der var meget vi skulle nå.

Jeg nød hvert sekund, og jeg slubrede hendes ros i mig. Kære smukke S – tak for at male mig så smukt i dine minder. Jeg følte mig nærmest ikke fortjent til de smukke ord, og skønne historier om dengang. Tusind tak.

Nutid

Jeg ville nok ikke passe ind i en Matas-butik idag. Meget har ændret sig – siden dengang. Dog har jeg lov til at mindes de gode tider, jeg havde, og de gode kunder jeg mødte dengang. To af dem er hjerteveninder idag – begge nogle jeg kan ringe til på alle døgnets timer – og de ville stå her med hjælp in a jiffy.

Jeg ved bare, jeg snart vil sætte et møde op med hende igen, for jeg kunne mærke ægte glæde indeni, mens vi delte fortiden og nutiden. Hun er stadigvæk inkarneret beauty-nørd, så nu var det min tid til at lytte til hende – og det var fedt…

Jeg kunne dog lidt endnu – med nogle fif om Ole Henriksen og Algenist og sådan, og da jeg kom hjem, kunne jeg også huske, at hun var en af dem, jeg skaffede Rouge Noir-neglelakken til, da alle ville have den i 90’erne – og den var udsolgt i hele landet. Jeg havde “gemt” fire stk i “min hemmelige skuffe i Matas” – og hun fik “lov” til at købe to af dem. SÅ god en kunde var hun – og idag en ven.

Tak for at gå med mig down memory lane – mindes min fortid. Jeg elskede at være i Matas – og jeg elskede at arbejde bag en disk. Måske i mit næste liv får jeg min egen beauty-butik – men indtil det sker, så vil jeg nyde at være her med jer – nyde IBbyHEART – og dele gode tips med jer – så længe jeg kan.

Stay kind and safe

Ibbe