Rodial Dragon’s Blood Hyaluronic mask
Jeg fik den af en veninde. I starten var jeg lidt non-begejstret for den. Lugten var ikke lige mig, konsistensen ej heller. Så tog jeg mig sammen. Satte mig ind i, hvad denne røde, lille sag kunne, og jeg bøjer mig nu i støvet…
Rodial Dragon’s Blood Hyaluronic mask er en lille perle. Den kan fylde fugtdepoter op, så de nærmest synger små serenader efter en nat med masken.
Rodial Dragon’s Blood Hyaluronic Mask 50 ml, tube, kr 400.
Dragon’s blood hyaluronic mask er en ultrafugtgivende ansigtsmaske, der også renser huden i dybden og efterlader den med en strålende glød, og meget finporret overflade.
Hyaluronsyre bekæmper og reducerer fine linjer og rynker (+ pumper hudens fugtdepoter op), mens gransil (et syntetisk stof, der udvisker småfejl og absorberer hudens overskydende fedt) tryller med hudens overflade.
Huden efterlades med en smuk glød. Drageblod (udtræk fra Crocon Lecheri træet) lægger sig som en fin hinde på huden og beroliger og beskytter en stresset, “rødlig” og følsom hud.
Konsistensen er geleagtig, og den køler så rart på huden.
Denne maske er til dem, der er glad for en maske, der fylder fugtdepoterne op, så det ses. Huden syner sundere og stærkere. Fordi den er det. Det er en top ideel maske lige nu, i sommerperioden (og den periode med solskin, der venter). Den køler, fylder fugtdepoterne op og giver glød.
BRUG: Efter afrensing påføres et tyndt lag på ansigt, hals og décolleté. Lad virke i 10-20 min. Vaskes af med en opvredet karklud, i lunkent vand. Følg efter med vanlig pleje. Nyd hudens glød. Masken kan også blive på natten over. Hvilket er det jeg gør, bruger den om natten et par gange i ugen.
TIP fra IB: Jeg har den i køleskabet, så den har ekstra svalende effekt.
Tak til min veninde AD, for at give mig denne pragtfulde gave. Rodial forhandles bla i Matas, og også HER
Jeg har omtalt Rodial før, og skrevet om slangegift og drageblod. Den kan I se mere om HER
#rodial #slangegift #drageblog #dragonsblood #hyaluronsyre #maske #nightmask
Kit Bjerre Duus skriver
Den må prøves. Gid den havde heddet Dragonfly – men jeg vil nu alligevel tænke på Sybill (Halløj på Badehotellet) hver gang jeg kommer den på
ibbyheart skriver
Kit, den er lige dig … Dragonfly hahahaha – jeg husker
Karolina skriver
Tak for anbefaling. Har nu skaffet en prøve på Dragon’s Blood Hyaluronic Mask . Ligner nok Hollywood stjerne i morgen 😉
Har også et spørgsmål ang. Rodials snake serum, som du engang skrev om – jeg er 35 år og har ingen rynker, på nær liiiiige nogle mimiske (tror jeg) linjer på panden og her vil deres serum nok være effektiv… Men jeg plejer at bruge Exuviance dagcreme om morgenen (med frugtsyrer, men det ved du nok godt) – tror du stadig den vil kunne bruges oven på snake serummet? Eller er der nogen ingredienser, der ikke spiller sammen? Lige pt bruger jeg Lings Dual Moisture ind under cremen, men det er for at forfugte huden – tænker også, at det ville være rart med et serum 🙂
Knus!
ibbyheart skriver
Dejlige Karonlina, sikke nogle lækre produkter du har valgt til din hud. WAUH. Jeg vil ikke det mindste tvivle på at adde Snake serum til din rutine. Slet ikke. Hva’ sys du så om den lækre lille fugt maske? Stort knus og tak for tilliden – tak fordi du er her
Karolina skriver
Masken var fantastisk – tak tak tak! Ikke mindst for den dejlige, dejlige blog.