Det kan godt være i finder mig på Instagram eller Facebook. Det kan godt være I ser mig med en læbestift og et smil. Det kan fint være I dermed tænker “Ib, hun er fjong”. Det er lige det jeg ønsker. For når jeg ikke er fjong og tingeling, vil jeg bare gerne være i hi. Være stille. Have ondt (ikke af mig selv) men have ondt i kroppen. Være med smerten. Sclerosen er et svin for tiden. Lige nu hærger THE MS HUG i min krop. Det gør ondt…
Det gør så naller. Den gør nas. THE MS HUG. Det er som om alt luft bliver klemt ud af kroppen. Som om der ingen luft er til at trække vejret. Til at leve. Det føles som et jernbånd, der er sat omkring torso. Som en stor kvælerslange der bare gør det den kan, kvæler, maser. Der er luft. Det er der. Jeg ved det. Det føles bare som om der ikke er.
I mine tanker er der rod. Det roder. Jeg hader ikke rod. Jeg kan bare ikke finde ud af det, når det roder. Jan er god til at rydde op i vores hjem. Tjek. Der er bare ingen andre, der kan rydde op for mig, der hvor det roder lige nu. I min hjerne.
Inde i min sjæl. Inde i mit hoved. Inde i mig.
Jeg ved at farvelet til Blop er nært forestående, og det gør så ondt. Både på forhånd og at tænke på. Det gør nas. Jeg ser små tegn på at han rækker ud til mig. Han siger, at han er træt. Han siger “jeg har snart levet til max mutti”. Det er bare så hårdt at være den, der skal eksekverer hans ønske. Det er min hund. Han er min. Min hund. Jeg skal nok Jeg vil være ved Blops side hele vejen. Min dyrlæge er indover. Jan er ved min side. Bodil trøster og lindrer. B støtter og kerer. Jeg mærker kærlighed. Vi klarer det, men tiden rinder ud.
Vi skal bare lige nusse lidt mere, vi skal bare lige give lidt flere godbidder…
Så er jeg også igang med at rydde op i min fortid. Bla med TFT. Den rejse er min alene. Sammen med terapeuten. Det trækker tårer. Det trækker veksler. Min rejse. Min fortid. Der ryddes op.
Så jeg går lige i hi med min tanker. Jeg plejer lige min krop og sjæl med ro, med bøger, med HBO Nordic og med min mand og hunde.
Så det kan godt være I ser mig på INSTAGRAM og på Facebook med en blush i hånden eller med en håndsæbe. Vid det er overlevelse for mig. Vid det holder mig LEVENDE, at skrive om det, andre synes bare er beautypjat. For mig er det ikke pjat. Det er mit valg. Min blog. Jeg kan være hende med sclerose, med “slangen” omkring torso, der smiler og fortæller om en bodyolie fra Vichy. Det er mit valg.
Jeg smiler fordi jeg kan. Jeg skriver fordi jeg kan. Jeg går i hi med mine tanker, fordi jeg skal …
Tak for tiden du brugte på at læse om mit liv lige nu. Jeg værdsætter det, og dig.
Ibbe
Mette Haagensen skriver
Åhhh Ib altså …. jeg er der også efter dit hi. Klar til at læse om både skidt og kanel, kvælerslanger og trætte hunde, rouge, foundation og bodylotion … kort sagt: Til at læse om DIG og DIT og DINE tanker, glæder og bekymringer <3
I tankerne er jeg med dig "hele vejen", og jeg tuder med dig, når jeg læser om bloppe-loppen.
Tag den tid og den stilhed, du har brug for.
Jeg er sikker på, vi er mange, der venter, til du er klar igen.
Mange kærlige tanker til jer alle 4
Lone Wegener skriver
Sødeste Ib, jeg tænker at dine tanker, og ikke mindst følelser, om Blop er ved at “presse livet ud af dig”. Det må også være så stressende. Åh, bare vi kunne løfte din byrde fra dig. <3 <3 <3 Men vi er hos dig i tankerne. <3 <3 <3 Kram Lone
Marta Klunkby Ørts skriver
Ååh… Ja Ibber, synes det hele lyder så hårdt m. Blop og MS, der triller tåre ned af mine kinder på det hele.
Ja det er hårdt at det er os der skal tage beslutning om hundenes sidste rejse, men nøøj.. Hvor de bare giver meget i den tid vi har dem
Heidi Kjeldgaard skriver
Sender et stort og varmt kram og ikke mindst masser af godeste tanker ❤️
Britta Durrani skriver
Vil bare lige sende dig en kærlig tanke ❤️ Ved ikke selv hvordan det er, men min dejlige kammerat Jesper, som har været min bedste ven i snart 20 år fik diagnosen progressiv sclerose for snart 3 år siden
Birthe Rostgaard Nygaard skriver
Søde Ib
Jeg har jo ikke MS – men noget helt andet. Det roder i dit hoved.
Det roder også i mit hoved. Din krop gør ondt ondt. Det gør min krop også.
Men ikke samme smerter, for smerter er jo en personlig oplevelse, uanset hvem man er, og hvad vi fik tildelt.
( Jeg tænker på dig hver dag faktisk. )
Orker bare ikke midt i al mit eget rod – at kommentere eller deltage i så mange snakke på facebook – nogle dage….
Tanker, nej dem kan man ikke læse på facebook, de er private for nogle, og somme tider ikke nemme at forklare.
Tankemylder, det er dem, som er bedst at få ryddet op i. Og det kan man heldigvis få hjælp til.
Det er så ærligt det du skriver, om dig selv, om dit liv med din dejlige mand og hunde. dine skønne videoer, og din måde at formidle alt det, “beauty” på, som IKKE er noget pjat for mig.
Især ikke nu, hvor jeg skræmmer posten, fordi jeg ikke lige fik paryk eller klud om hovedet.
Det griner jeg af, fordi jeg kan, 🙂 og ikke vil lade mig kue af det cancerlort.
Posten, manden min, og mine børn må gerne se mig, som jeg er nu – og kalde mig Alien.. 😉
Mine børnebørn må ikke se den bare isse, for så græder de, og det gør jeg også.
Er for længst gået i hi, men det skal være slut nu.
Min overlæge har givet mig kemopause i tirsdags.
Kroppen kunne ikke klare mere kemi – og smerterne med antistof er ond.
På en måde fik jeg taget håndjernene af for en tid. Der var ingen livskvalitet i mit liv, og det gav ingen mening, ikke at kunne være med til noget som helst. Lige nu er der ro på de røvsyge celler, som vil tage mig.
Det bliver der ikke noget af. Jeg kører mit alternative medicin og fødeindtag ved siden af, og det tror jeg på.
Jeg er meget rørt over, det du skriver i dag, fordi det er så træls for dig, men også fordi du har sat en masse visuelle ord på din tilstand.
Håber så meget at du snart bliver sluppet fri af kvælerslange og jernbånd. At sjælen renses, og du får den bedste sidste tid med Blob – den smuksak. <3
Du er virkelig inspirerende, betænksom og et rummeligt menneske. D
Jeg skal op af hullet nu – lige så stille, for kræfterne er små. Mindfulness, Terapi, yoga og på rekreation på Dallund venter forude.
Undervejs bliver jeg tjekket canceren, og håber på ro på den, så jeg kan få liv i livet igen. – i en periode. Den må gerne være lang… den periode..
OG I NÆSTE MÅNED SKAL JEG PÅ MAKEUP-KURSUS HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE.
Jeg insisterer på at være en fin syg – lave pæne øjenbryn, som ikke er der osv.
Alt det bedste til dig søde seje Ib, og rigtig god og rolig weekend.
Kh. Birthe R. Nygaard
Mai-Britt skriver
Søde søde dig tror da lige du har brug for en ordentlig kram her fra<3 <3 sender jeg dig mange kærlige tanker her fra <3 <3
Maria Buddig Bylinska skriver
Jamen “Ib ER altså fjong”
-med alt hvad du indeholder! Klid, glæde, sorg og gode råd 🙂
(Og meget meget mere)