Jeg har en hjerteveninde (eller heldige mig, jeg har flere…). Hende her – og jeg, har en drøm om at få enn bog udgivet en dag. Bogens titel skal være BØH…
BØH er dét, vi tænker indeni (eller HOLD DOG KÆFT – hvis vi er rigtig sure – INDENI), når andre mennesker er bedrevidende og “SMARTASS” – overfor os. BØH kan også bruges, når folk er “onde med vilje”…
Vent lidt …
Går det?
Jeg har et par lysende eksempler i disse dage. I ved, at jeg for tiden, har brug for en krykke, når jeg går. Min balance – mine knæ – mine MS-ben – har brug for, at jeg går med en krykke. I har set, at min veninde har lavet en smuk en til mig i gul med blomster på. Den er jeg lykkelig for.
Idag lavede Jan en til mig – i “ren guld”. Den har jeg brug for – for tiden…
Den giver mig følelsen af at være EN VINDER – FULD AF GULD – med gyldne stænger…
Jeg skal bruge guld, fordi jeg nogle dage møder “overmagten af spydigheder” på gaden, hvor jeg ofte går med min elskede Fjolle – og min hjælpsomme! krykke…
- “Nå, nu er du nået til den fase med krykke, så går det kun een vej, og om kort tid er du nok i kørestol – fast”
- “Går du med krykke nu, så er du snart færdig som gående”
- “Uhh ha, krykke allerede – og du er så ung, ja så skal du nok snart i kørestol”
Etc etc
B Ø H
Når jeg har guld med mig, så kan de råbe ligeså meget de vil – op om – deres viden om MIN SYGDOM – MIT LIV. Jeg lytter, jeg smiler, jeg tænker BØH (og hold din bøtte) – og vader videre med min elskede hund og GYLDNE STÆNGER…
Tak til Jan the man for at forgylde mine BEN idag. Han har spraymalet mit hjælpemiddel, så den kan være min vinder-støtte.
Hold øje med den bog venner, jeg lover jer, den kommer en dag …
Knus fra Ibbe
Andre SMARTASS-kommentarer kan lyde;
- du burde løbe et maraton, for jeg har set en i fjernsynet, der løber langt hver dag, og hun mærker intet til sclerose
- prøv at sutte på lidt ingefær hver dag, så går sclerose pist væk
- har du prøvet at tænke positivt, så kan alle sygdomme forsvinde
- du bør faktisk få lidt botox, for din hud er gammel og rynket hahaha
ej men altså, jeg kunne blive ved – og bogen kommer …
Mette Albertsen skriver
Kære Ib,
Glæder mig til at læse dig bog 😆🏆
Bare se og kom igang med at skrive.
Knus Mette
P.s håber virkelig ikke du oplever ret tit at nogen taler til dig på den måde 🙏🏻
Susanne J skriver
Hvor er du sej Ib, optimisme hjælper på vejen frem og den har du i rigt mål🤗☺️😘