Hampefrø-bølgen
En veninde har fået mig med på hampefrø-bølgen. Jeg har før brugt hampefrø til madlavning, især da jeg var 100% veganer og skulle sikre mig gode protein-kilder, der ikke var fra dyr…
Nu får jeg hampefrø næsten hver dag – i min morgenmad primært (også i omelet eller salat smager hampefrø herligt).
Jeg laver bananpandekager med hampefrø. De smager så dejligt, og de mætter til langt over middag.
Opskrift:
2 æg (den ene blomme går til Fjolle, så det er to æggehvider og en blomme)
En lille øko banan
To spsk kokos – eller mandel-mel
To spsk glutenfri havregryn
To tsk hampefrø og kanel (jeg bruger meget kanel… – smag og behag)
Jeg blander det hele med en gaffel, og steger pandekagerne i kokosolie.
Der bliver tre pandekager af denne portion. Mættende morgenmad, ja tak. Pynter dem med lidt frugt eller bær – og kun om søndagen med ahornsirup, yummi.
Hampefrø er gode for min krop. Jeg mærker deres effekt ved mindre ondt i maven, mindre luft. Jeg tager også Triphala, og de har gjort en kæmpe forskel for mig. Mere om Triphala i en kommende post…
Hampefrøene er rige på de essentielle fedtsyre omega 3-6-9. Hampefrø indeholder ca. 45 % sunde fedtstoffer og ca. 35 % protein. Dette gør hampefrø til meget et meget næringsrigt produkt. Hampefrøene indeholder også sunde aminosyrer. Hampefrø har en nøddelignende smag, der minder om pinjekerner /solsikkefrø. Da hampefrø har et stort indhold af proteiner, er hampefrø et godt supplement til idrætsudøvere og generelt fysisk aktive personer. Desuden er hampefrø essentielle til veganere og vegetarer, da hampefrø netop indeholder animalsk-lignende proteiner. Hampefrø er også RAW FOOD.
De kan købes i alle velassorterede supermarkeder og i helsebutikker.
Skriv et svar