Se det for Jer
Jeg er på scooteren
Vejret er mildt
Jeg har Fjolle med mig
Vi er i Parken
Fjolletid
Migtid
Jeg elsker vores ture
Tager mig tid
Lukker alt ude
Blot Fjolle og jeg
Glemmer min gamle hund (en stund), der ikke kan komme med
Giver Fjolle alt
Vi stopper ved hver en bænk
Laver øvelser
Bruger klikker
Folk kigger
Fjolle og jeg
Vi træner og leger
Han hopper op på bænken
Giver pote
Stiller sig over med først det ene så det andet ben på mine lår
Lammelungerne flyver om ørerne på ham
Han gør det så godt
Vi samarbejder
Vi leger
Vi træner
Vi hilser også på andre hunde
Men det drejer sig mest om os to
Vi har det sjovt
Vi finder en pind
Han løber ved siden af scooteren
Jeg holder fast i pinden
Han bider i den imens han smålunter
Halen hvirvler rundt – rotor
Vi træner “slip” – han slipper pinden på sekundet
Vi træner “værsgo” – han bider sig fast
Vi leger
Vi træner stop og sit
Når jeg stopper scooteren
skal han sidde sig ned – og så får han en godbid
Vi passerer en mand og et barn på en legeplads
Jeg hænger ud over scooterens ene side
Vi træner ta’ godbid ud af min hånd forsigtigt
“HAR DU MS?” råber faren
“mmmm” svarer jeg
“Det har jeg også”
“NÅ” mumler jeg
og kører videre
for lige der
lige i det sekund vågnede jeg og huskede hvor jeg egentlig sad
i en scooter – i en park – med min hund i snor
jeg havde bare glemt det
imens vi legede Fjolle og jeg
og det havde alle dem vi mødte også
tror jeg
lige indtil vi mødte en som mig
der var ude og lege med sit barn
i en park, hvor jeg også var ude med mit “barn” for at lege
Lige idag havde jeg ikke lyst til at stoppe og snakke
Der var kun Fjolle og jeg –
og vi havde ikke MS med på tur
Vi var bare i en park
for at lege og være sammen …
Skalotteløg skriver
Måske han sagde pms? 😉 Nej, synes kun det er godt, du ikke ER din sygdom. Så bliver det vist hurtigt hårdt at leve og være glad.