Har I spørgsmål?

Har I spørgsmål? Har jeg svar 

Italiensk for begyndere

I er så gode til at interagere med mig. Vi er gode til at “snakke” sammen. I taler/skriver også med hinanden på kryds og tværs. Det gør mig så glad – og stolt. Der er altid en god tone – og der er så mange relevante ord fra jer, der svæver over IB by HEART. I bærer faktisk bloggen – sammen med mig.

Jeg fik en mail med nogle spørgsmål i slutningen af november  – til en mulig kommende artikel i et månedsblad. Jeg skrev retur, at jeg ikke havde noget nyt at sige lige nu – og at jeg svarede på lignende spørgsmål om sclerose i en artikel i Femina i 2014, I søndag last year og engang i Familie Journal…  Såmænd også på My Daily Space …

Jeg fik et forbløffet svar retur “vil du ikke gerne omtales?”. “Gerne” svarede jeg, “men helst fordi jeg kan bidrage med noget nyt om mit liv “så ikke nu, tak – endnu, men skriv i 2020, hvor jeg er klar til at fortælle om 2019 – mit hårdeste år til dato”…

Alt dette ledte mig hen til opslaget på Instagram tidligere i år, hvor jeg spurgte jer, om I havde nogle spørgsmål til mig – som I følte ikke var besvarede/allerede fortalte. I var så gode – og her er nogle af de spørgsmål, som jeg ønsker at besvare. Der var mange gode spørgsmål – og jeg har valgt nogle af dem ud:

 

Spørgsmål

Fra Sissel G;   Jeg ville gerne høre om hvornår og hvordan/hvorfor du startede med at blogge – og tænkte du at det ville blive til det den er nu? Og så er jeg nysgerrig på hvordan du mødte din Jan 😊

Og hvordan fandt du vejen ind i beauty/hudpleje-verdenen? Vidste du tidligt at det var det du ville?

• jeg startede med at blogge, fordi den klumme (Ib’s hjørne) jeg havde på en hjemmeside tilhørte hjemmesidens ejer, og jeg ville have mit eget – være HELT FRI – og det blev jeg med Ib by HEART…
• der var ikke mange, der spåede min egen blog nogen chancer – havde sågar en ven, der sagde “du får nok kun tyve læsere om året”. Han fik ikke ret…  Jeg troede selv på mit projekt hele vejen. Jeg ville, og jeg vidste, at jeg kunne – for jeg elsker at skrive og deles om, så hvad kunne gå galt???
• Jan var min chef i Matas – og jeg scorede ham til en julefrokost. Vi har været sammen siden…
• min gamle kæreste havde set at de manglede hjælpe-piger i Matas på Strøget, og han sagde “jeg ved godt at du gerne vil være lærer, men til du kommer ind på Seminariet, synes jeg du skal søge et job i Matas…” Interessen havde jeg allerede, min familie er Matas-folk, og min mor elskede alt beauty – og jeg også. Så var Jan min chef – ja og resten er historie…

Spørgsmål fra Nina Valby😙

Hvad gjorde du den dag du fik konstateret Sclerose?

• den 15.december 2000 fik jeg diagnosen. Jeg var alene på Riget, hvor en dum læge fortalte mig, at jeg nu skulle forvente et liv i kørestol, “hvor udsigten til et godt liv var umuligt. For det går bare ned af bakke fra nu af. Sådan er det med sclerose”…
• jeg tog hjem. Ringede til Jan. Han sagde “ro på nu. Vi ses i aften efter bio”.
• jeg havde inviteret alle pigerne i Matas ind og se “Italiensk for begyndere”. Jeg var deres chef. Jeg rettede ryggen, og mødtes med dem, og gik i biografen. Jeg sagde at jeg havde fået diagnosen til et par stykker. Husker et svar tydeligt. En af pigerne sagde “åh hvor godt, at det var dig, der blev ramt af sådan noget forfærdeligt. Du er så stærk. Du klarer det”… DEN LADER JEG LIGE STÅ …
• om aftenen da jeg kom hjem fra biografen sad Jan i sofaen helt forstenet. Jeg sagde “jamen skatte, jeg klarer det fanme”. Han svarede “det er ikke det med sclerose, men jeg har fået at vide, at du bliver fyret imorgen”. SÅ GRÆD JEG – og hele min verden brød sammen – ikke over diagnosen – men over jeg ville blive fyret pga sygdom… 

Spørgsmål fra Gitte D:

Jeg har læst om vægt-veste. Er det noget du har overvejet?

• jeg har lige fået en balancevest (BalanceWear), og jeg glæder mig til at fortælle jer om den – når den er afprøvet i en længere periode… 

ANONYM SPØRGER:

Du nævnte på et tidspunkt at du havde frasorteret familie pga at de ynkede dig. Snakkede du med dem om det eller stoppede kontakten stille og roligt? Sidder pt selv i samme situation, ikke pga ynk, men manglende forståelse for mit liv. Går der en grænse for hvad du vil dele og er grænsen ens for dig og din mand?

• I min bog (der måske engang kommer) fortæller jeg gladeligt om min familie – og grundene til vi ikke har kontakt idag – men ikke herinde. Tak fordi du spørger – det er jeg glad for, men dette kan jeg ikke besvare uden at “out’e” nogen, og det vil jeg ikke herinde. Håber du forstår kære anonyme…
• ja der går en grænse – og grænsen er Jan og jeg enige om. Deler jeg noget om ham på bloggen, så ved han det altid – og godkender inden jeg poster.

Camilla Ø vil vide

Jeg vil gerne vide hvad du tænker om spiritualitet? Hvis man må spørge om alt😊

• jeg får ikke plejet min spiritualitet nok. Jeg ville gerne pleje min sjæl mere, men mit hoved og min krop får mest taletid i disse tider. Jeg er spirituel. Jeg er både REIKI1 og REIKI 2 healer – og havde den bedste lærer, Hanne Fritzbøger. Du må spørge om ALT, men jeg svarer ikke på ALT – hvis du forstår. Spiritualitet betyder meget for mig, og jeg tror på noget større end mig selv – større end alle os – på Universet – på energier vi ikke kan se – spøgelser og på ånder. Jeg tror <3

Heidi vil også have svar

Hvordan er det at være enebarn? Savner du indimellem en søskende at dele livet med?? Og så vil jeg bare sende kys og kærlighed din vej. Knuselsker din blog- men det ved du jo ❤️❤️❤️

• at være enebarn er en hel bog værdig. Den vil jeg også gerne skrive – en dag. Jeg ville gerne have nogle søskende – en familie med søskende, men jeg kender til så mange fucked up forhold søskende imellem, så jeg har VALGT MIN EGEN SØSTER i Dorte fra Esbjerg – og mine veninder som min familie. Jans familie har jeg “til låns” – selvom de elsker mig og jeg dem
• jeg ville elske at have en storebror <3

Pernille får sidste spørgsmål idag

Det er spændende, og jeg har et “lidt tæt på”-spørgsmål – måske 🙂 Hvordan er dit sind mærket af din sygdom, ud over vrede, tristhed, bekymring og de mange følelser som jeg går ud fra følger med, er du nogen gange ude i mørkere hjørner af dig? Og hvordan takler du det? PS du er sej og særlig <3

• I mit lyse sind har mørket også plads. Jeg giver den bare ikke næring. Jeg går sjældent i “brande på bålet af mørke”. I stedet tænder jeg små kviste, og kigger ind i flammerne og smiler og værdsætter dét liv, jeg har. Jeg har et liv. Jeg har prøvet nærdødsoplevelser, så livet ér virkelig en gave for mig, og når jeg hader min sygdom, og ALT DET DEN HAR TAGET FRA MIG, så husker jeg på, at jeg har et liv, og jeg er elsket af mine nærmeste – og jeg elsker dem. Jeg husker også på, at jeg har KNOKLET OG KÆMPET hele livet, for at få det bedste ud af en given tilstand i livet – familiekonstellation -dødsfald – sygdom – dårlig arbejdsplads – overvægt etc… Jeg er en sportsidiot, og jeg hader at tabe. Det tror jeg, er en styrke – i mit liv.
• BEKYMRINGER har jeg – og de er der altid som en sky over mig, men skyen er aldrig formørket så kraftigt, at jeg er depressiv. Gi’r det mening? Kan du følge mig Pernille? Vil gerne have du forstår? Ellers må du endelig spørge mere ind til dette – for det er så spændende et felt.

Italiensk for begyndere

Dén film betyder noget helt særligt for mig. Prøv at se den igen – og send mig en tanke. Jeg sad i biografen med “mine piger”, og tænkte hele tiden “for jeres skyld vil jeg kæmpe mig tilbage – og være jeres chef og passe på jer”. Når jeg i virkeligheden hele tiden egentlig skulle tænke “jeg passer på mig selv – og lever det bedste liv muligt med så ond en diagnose, som sclerose er”.

Da jeg kom hjem fra biografen, blev jeg fyret – og hele min verden brød sammen.

TANKEVÆKKENDE, Ik?

Kærlige tanker om dengang og nu

Ibbe

Tak venner – for jeres fede spørgsmål –