Helly Hansen fra regn til sne med Embla
Det måtte jo ske. Jeg har været så glad for min regnfrakke fra Helly Hansen. Aldrig er en jakke på mig blevet komplimenteret (plagieret) som den. Det har været den perfekte forårs- og danske-sommer-frakke, jeg kunne ønske mig. Den er brugt. Brugt godt og grundigt, men ikke slidt. Det er tegn på god kvalitet. Jeg bruger den jo altid – og I ved, at jeg især er ude i livet med Fjolle og dermed andre hunde. De har hoppet op af den frakke. Den har været fyldt med lammelunger og kastanjer. Det ses ikke. Den er bare ligeså flot, som da jeg fik den.
Det måtte, som sagt, jo ske. Nu er den i kælderen sammen med alt mit andet forårs-og sommertøj. Jan fandt vores vintertøj frem forleden, og jeg har ikke fået nyt vintertøj i seks år. Vi har ikke haft råd. Jeg har i stedet fået min venindes gamle frakke, og jeg har gået i Jans gamle vinterjakke.
Jeg fik en mulighed for at få en Helly Hansen frakke til vinteren. Jeg har fået den der hedder Embla. Den er blå, varm og har det smukkeste for, som lyser op i toppen. Da jeg har verdens længste arme, var det svært at finde den rette størrelse til mig. Vi fandt en XL, som jeg kunne passe på arme og skuldre, men som er lidt for stor rundt om mave og røvette. Det er lige meget for den klæder mig knaldhamrende godt (vildt jeg som jyde kan skrive det – men det kan jeg, for den er så flot til mig – og varm).
Jeg glæder mig til, at den lækre Embla wrap vinterjakke fra norske Helly Hansen skal holde mig dejlig varm og tør på selv de koldeste dage to come. Jakken er udviklet på baggrund af det tekniske og super isolerende Helly Tech ® Protection-materiale. Fås i denne flotte dybblå farve, med højkrave og med et bælte, der fremhæver en feminin figur. Tag og tjek den ud i butikkerne. WAUH.
En jakke der er varm til sådan en som mig, der ikke vil have ægte dun, er nu fundet. Næste skridt bliver at finde noget varmt til mine ben, der er nogle frosne pinde!. Sidste år fik jeg nogle Dilling uld-underbukser af Jan. De var lavet på eco-tec uld. Dem har jeg slidt op, så jeg sætter hermed jagten ind efter varme til mine ben, der enten sidder stationært på min scooter i vintertiden, eller (når jeg er heldig – jvf sclerosen) så går jeg på to ben ude i kulden…
Skriv endelig hvis I har gode bud på varme til min ben. Det skal være nemt at tage på, og det skal helst kun være et-lags.
Skriv et svar