Kender I det?
At hylde en kropsdel
Bare fordi
Det glemmer vi
Ik?
At værdsætte det der dur’
Indtil det ikke dur
Så bliver vi rystede
Så går vi i chok
Selv hvis det er pga forstoppelse
At tarmene sætter ud
Luft presser på
Smerter AV
Når venstre øje tager en pause
Når så højre i forvejen er skadet
Så er det ikke godt
Det er slet ikke spor godt
Synsnervebetændelse er et svin
Det kan gå over
I sig selv
Man må vente
Se tiden an
Håbe
Ønske
Bede
Imens vi venter
Jeg venter
Kan jeg nok lige huske at værdsætte andre kropsdele
Eksempelvis mine gode, dygtige ører
Der er så smukke og funktionelle
Idag har de været mine bedste venner
Jeg har nemlig hørt fire timer af Lars Keplers nyeste “Stalker”
Tak til Åse for fif om Storytel
Tak til Jan for at installere den på min IPad
Tak til de fineste ører for at erstatte mine øjne for en stund
I er de fineste ører jeg kunne ønske mig
Tak fordi i fungerer …
Skalotteløg skriver
Ja, man kan hurtigt komme til at tage ting for givet. Det er godt at blive mindet om en gang imellem – selvom jeg synes, det er en noget streng måde, du skal mindes om det på.
Altid noget at ørerne virker! Så skal vi bare have resten med på beatet 🙂
Dorthe Bøggild Nielsen skriver
Kære Ibby.
Du har rent faktisk nogle meget smukke små ører, passer lige til dig og godt de virker. Håber “resten” af dig også snart virker igen. God bedring fra Dorthe.
Susanne skriver
Ib, du havde et indlæg omkring et John Frieda produkt til fint hår – noget man skulle komme i før føntørring og som var på nettet hos Boots/UK. Vil du skrive igen hvad det hedder så er julen reddet. Stor tak herfra.