Hunde med sko

Hunde med sko

De hedder PAWZ hundesko, og jeg brugte dem også til Blop. Blop havde ikke noget imod at få dem på. Han stod stille og lod mig og min langsomhed komme dem på sig. Han løftede endda alle fire poter – dog en af gangen (høhø), og stod så lydigt og lod mig mosle dem på.

Sådan var Blop.

Fjolle derimod har noget med sine poter. Det er lige blevet forværret efter en dum oplevelse hos vores dejlige dyrlæge, der skulle tage en blodprøve på ham, og stak ham i benet – og dét var ikke rart denne gang for Fjolle. Så han har fået et traume ved venstre forben. Han er helt panisk, når vi bare nærmer os dét ben – om det så blot er for at nusse. Helt panisk er det rette ord…

Tillid og hjælp

Da jeg ikke havde uanet af tid til at lære ham, at være tryg ved det ben igen, da vinteren jo er her nu og her, måtte jeg tage lidt andre midler i brug, for at lærer ham, at han SKULLE have sine PAWS på, når vi skulle ud at gå i vores kvarter.

For herude SALTER de løs over alt. Det er så synd for vores hunde – og deres poter. Godt for os mennesker, at vi ikke skvatter, men åh så synd for de søde hunde og deres poter.

DERFOR SKULLE HAN LÆRER AT HAVE DEM PÅ – NU.

Jeg klikkertrænede over to døgn med lyden af PAWS, når de “handles”. Jeg lod ham snuse til dem og klikkertrænede det. Jeg rørte ligeså stille ved hans poter. Jeg klikkertrænede at han skulle lære at få potevoks på, indtil han kunne få PAWS på.

Potevoks til dage hvor Jan ikke er hjemme – og kan hjælpe mig.

PAWS de dage, Jan er hjemme, og kan holde ham, når jeg sætter PAWS på…

 

Op af far

Så Jan løfter Fjolle op. Jan sætter sig ned, og Fjolle sidder med ryggen mod fars mave, og så putter jeg skoene på ham – stille og roligt. Han klarer det så fint – det gør de nu begge – men jeg er mest stolt af Fjolle…

Det giver sådan en ro, når vi går tur nu, fordi Fjolle ikke pludselig piver og ikke kan gå, da saltet brænder hans sarte poter. Nu kan han bare løbe og lege og skabe sig tosset – som han plejer. Han går helt ubesværet med sine sko på.

Endnu engang fik vi knækket koden til et problem – sammen. Åh, jeg elsker ham så højt. Min seje lille skatte hund, der ikke er som de andre, og det elsker jeg ved ham…

Alene

Når Jan ikke er hjemme, må vi klarer os med potevoks, som jeg kommer på ham en times tid før vi går ud – og så vasker jeg hans poter, når vi kommer hjem, og kommer et nyt lag på.

Potevoksen har jeg købt hos Rigtig Hundemad Frederiksberg, og det er den bedste, jeg har prøvet. Den fedter ikke, og den er nem at fordele. Trænger hurtigt ind – og dufter ganske lidt. Kr 75 for sådan en krukke…

Den virker over tid ved at behandle og forebygge. Det kan jeg lide. Fjolle elsker ikke at få det på, men han tolerer det, og slapper af NU – efter tre dages intensiv træning med klikker og gode godbidder…

Vi skal nok klarer det.

Imens vi venter på foråret – ligesom alle andre herhjemme.

Om lidt pibler det frem med små anemoner og grønne blade krøller sig ud og blærer sig. Jeg glæder mig, og det gør Fjolle med garanti også. Derefter er der et helt år til det bliver vintertid igen med salt på vejene, og til den tid, har jeg og ham fået fundet en endnu bedre løsning. Det ved jeg bare…

Vov fra Fjolle og møs fra Ibbe

Se lige ved denne gode gamle BLOGPOST – hundene sammen i sne – på terrassen.