Forskellen på energiniveauet hos en kronisk smertepatient og en rask person; I løbet af en hel dag har du 12 skeer. Hver gang du skal udføre en fysisk aktivitet, kræver det, at du bruger et antal skeer. Eksempelvis kræver det 5 skeer, hvis du skal handle ind. Det betyder, at du derfor kun har 7 skeer tilbage til resten af dagen. Derfor skal du måske vælge mellem enten at støvsuge eller vaske tøj den dag.Del endelig, hvis I også vil sprede budskabet.
Et bad er fem skeer hos mig (ikke blot to!)
Alle os smerte-patienter kender til ske-teorien. Det er en teori, vi bruger – når vi husker det. For den er så vigtig – både for os – og for vores næreste – og ja bare tætte mennesker. Nogle mennesker i mit liv aner intet om ske-teorien. Nogle GETS IT. Det er ok.
I teksten øverst står “at handle ind kræver 5 skeer” – så forstår mange af mine tætte bedre, hvorfor Jan altid handler ind – herhjemme hos os. At gå i bad kræver også fem skeer. Det er dejligt at blive ren. Dog gør det ondt på mig at bade. Det gør ondt, da jeg har føleforstyrrelser, der sender “fejlbeskeder” til hjernen. Vandets lette stråler føles som jernmalm, der brændende flyder over min krop. Det gør ondt at tørre mig med et håndklæde. Det ligesom river huden…
Jeg går kun i bad to gange om ugen. Jeg har ikke skeer til flere bade… Det er ok. For det er mit liv.
Varme og kolde bade
Jeg har testet såvel varme som kolde bade. Det gør ingen forskel. Dog bruger jeg altid veksel-badning, for at styrke mit vaskulære system. Det hjælper mig at tænke, at selvom et bad gør ondt, en hårvask gør ondt, så gavner det; at jeg ikke lugter af gnu og får god blodcirkulation samt en ren popo. Hverdagene uden brusebad klares med vaskeklud i håndvasken – (en til hoved – en til “nummi”)…
Nå, men jeg ville bare lige dele dette med jer – til inspiration – til forståelse. Hvis I kender en med sklerose (eller andre autoimmune sygdomme/smertepatienter), der døjer med træthed i hverdagene, kan det være i bedre forstår NU – eller endnu mere har lyst til at række en hånd ud – der aflaster og viser hensyn.
Tankeknus og kærlige klem
Ibbe
NB: Min hjerteveninde sendte mig ske-teorien som en reminder, da hun ved sklerosen har vist tænder det sidste halve år. Tak elskede Bodil. Jeg fortæller næste gang, hvorfor jeg HVER DAG sover til middag i en time. Det er nødvendigt. Forklaring følger – men tænk ske-teori!!!
Tina skriver
God teori, den kendte jeg ikke.
Jeg har altid forklaret, at som syg må jeg økonomisere med min tid og mine gøremål, men mange raske forstår det ikke, måske dit system er bedre med de skeer 🙂
Det er synd for dig, at et bad føles smertende – din sygdom er noget L…