Hvordan får jeg pæn sommerhud?
Jeg fik en mail; “Ib, hvordan får jeg pæn sommerhud? Har du nogle fif i ærmet?”. Ja, det har jeg kære Helle. Her kommer de:
- Sørg for at ansigtet har fugt nok (smart ord, fugtmættet). Brug en virkelig god fugtighedscreme. Brug en creme, der føles godt på din hud. Den skal føles plump og blød. Jeg bruger MUTI’s spf 20, Biotherm’s Everplump (elsker, at den er på tube og så forfriskende for min hud) eller A-Dermas Rheacalm (god fugtcreme til 119,50 – fås på apoteket, og er også på tube).
- Skrub huden på kroppen en til to gange om ugen med en god skrubbecreme. Jeg har Ole Henriksens skønne og pragtfulde bodyscrub lige nu. Jeg bruger den troligt to gange om ugen (også selvom jeg har attak, og livet er en kokasse). Bed om en prøve på den hos din OLE H-forhandler. Jeg bruger også min tørbørste hver morgen på mine ben. Det er livgivende for mig. En Matas bodyscrub kan også gøre det. Bare sørg for at gøre det; SCRUB AF …
- Brug høj solfaktor i ansigt og på krop, og SNYD med selvbruner. Jeg gør det. Jeg bruger selvbruner året rundt, men elsker allermest at bruge det om sommeren, da jeg jo dér viser min smækre krop frem, og den fremstår altså pænest med glød. Jeg anbefaler primært gradual-tan-produkter. Det kan være DOVE, Biotherm og det kan være min nyeste favorit Mii Kissed. Den striber bare ikke, punktum, og farven er så naturtro og pæn. Jeg bruger selvbruner om aftenen efter bad med Nivea In-shower…
- Sørg for at kroppen er godt fugtet af en god aftersun eller bodylotion. Jeg storelsker at bruge NIVEA’s In-shower-produkter (Jer der følger med på Facebook har hørt dette mange gange tihi). Jeg så aftersun-udgaven på tilbud i et supermarked, og sendte Jan afsted efter tre stk (så glad er jeg for den – og så glad er Jan for mig – og omvendt <3). Den er simpelthen så skøn. Jeg elsker at bruge den i badet. Stå ud af badet, lufttørre og så komme min selvbruner på, min morgenkåbe – og så ind i sofaen til Jan og nusse.
- Forkæl dig selv med gode masker eller et besøg hos en kosmetolog. Når vi slider på huden i solen, skal den have ekstra gode treats hele sommeren, i hvert fald gode masker en til to gange om ugen. Prøv en sheetmaske fra Maskeraide. Dem er jeg vild med altså. De er veganske og effektive. Din hud fortjener nænsom og effektfuld pleje.
Noget ala dette skrev jeg til Helle, og vi havde en skøn dialog om at være god ved sig selv, og huske at huden er vores største organ, og at den er ekstra udsat om sommeren – i solen.
Jeg håber, at jeg har inspireret til lidt forkælelse med dette indlæg.
Ha’ en dejlig aften venner. Knus fra Ibbe
Rie Dyrnes skriver
Hae da aldrig hørt om aftersun i badet. det lyder sjovt. Må prøves, hvor sendte du Jan hen?? Kan efterhånden købe mig fattig efter jeg har mødt din blog, du frister virkelig…. Må prøve at begrænse mig, og bruge nogle af alle de ting jeg allerede har på hylden og i skuffen. Hvor er det dejligt at læse at du har været ude og gå. Håber du får den bedste sommer.
Knus til dig :O)
ibbyheart skriver
Det er et par uger siden og det var i Super Brugsen. Ja Rie – brug op og det du er træt af – giv det videre 👏🏽👏🏽👏🏽🌎 tak fordi du har tillid og læser med herinde. Dine ord gør mig glad – tak
Kirsten Mechlenburg skriver
Hvor søren har du købt everplump på flaske??
Jeg foretrækker absolut også helst tube
ibbyheart skriver
Kære Kirsten – den kommer på et tidspkt i butikkerne på tilbud special edition. Skal nok holde øje og pippe når den er der – jeg har fået min til et Biothermevent i vinteren 2015