Hvordan laver man sin Bitmoji tykkere?

 

Hvordan laver man sin Bitmoji tykkere?

Ved I ikke hvad en Bitmoji er? Vidste jeg heller ikke, før jeg fik Snapchat – og jeg dengang fik Googlet mig til det. Nu er jeg blevet nødt til at lave min Bitmoji tykkere…

Kender I ikke det med at vi går rundt, og bare sådan hænger i i overhalingsbanen, og ikke rigtigt får gjort alt det gode for sig selv? Jeg har længe skrantet på kanten af, “på mandag går jeg tilbage på ret kurs igen”-bjergsiden. Dér, hvor man bare hænger i, og kæmper for andre, men glemmer at kæmpe for sig selv – og så bliver det mandag, og så er der atter noget og nogen at kæmpe for, og sit eget jeg og mit bliver glemt…

Jeg indrømmer, at der er mange faktorer i livet, der har fået mig hen til kanten. Meget er en kende for privat at dele herinde, men det drejer sig om nære relationer, der er i ubalance. Det sætter også mig i ubalance.

Så var der attaket i april, der gav mig et gok i tuden. Dén havde jeg ikke set komme. Den ramte mig som et lyntog og forlod mig som det tungeste, godstog – alt for langsomt (faktisk har det ikke sluppet mig helt – endnu- det frække attak, der tog højre side som gidsel i april).

Er det noget eller nogen’s skyld?

Gu’ er det da not. Livet sker bare, og nogen gange rammes vi hårdere end andre. Kan jeg sende en klage til Gud eller Universet? Næ, det kan jeg ikke. Det handler om, at jeg må tage fat igen, og få mig selv i synk igen, for der har jeg ikke været – et godt stykke tid (faktisk et halvt år)…

Jeg så skriften på væggen (stor røv og tankemylder) forleden, da jeg helt uden varsel bare begyndte at græde. Jeg var helt alene hjemme. Fjolle var her, og hans pels tog de fleste tårer. Jeg ringede til en hjerteveninde, og jeg sagde “hvorfor har du ikke sagt, at jeg er blevet tyk igen? og snakker for meget om andre og for andre, og for lidt om mig og mit helbred?”. Der blev helt stille i røret, så sagde hun;

“Jeg har ikke bemærket, at du har taget på, og jeg er ked af, at du har det dårligt min skat. Skal jeg komme forbi og hente dig?”. Jeg sagde ja tak, og efter en time sad jeg i hendes bil og fik hylet – mig ud af den!

“Men du har taget fem kilo på, og so what?” sagde hun

Slap dog af, tænker I. Det er jo bare nogle kilo ekstra vægt. De kommer da af igen. I må tænke lige det I vil, men for mig er det bøvlet, tungt og belastende. Jeg gider sgu da ikke bare slæbe de ekstra kilo rundt, og købe tøjet i str 44 igen. Jeg vil da hellere være en str 42…

Luksusproblem, ja gu’ er det det. Jeg ved det. Jeg har en blog, og kan skrive NÆSTEN det, jeg vil. Idag havde jeg lyst til at dele med jer, at jeg skal tilbage på sporet og leve anti-inflammatorisk igen. Glutenfrit er nemt nok, men ingen af de to “veje” har været 100% det sidste halve år. Dét skal det heller ikke være nødvendigvis, men for at jeg har det bedst muligt – som minimum i hvert fald 94,6%…

Hvordan kunne det ske?

• jeg har dulmet mine følelser med chokolade, kaffe med fløde (økologisk og lactosefri – men det feder jo alligevel)
• jeg har trænet MEGET mindre dette halve år, både pga skiftende fysioterapeuter, et forstuvet knæ i otte uger og smerter i ryggen
• jeg har spist en ekstra glutenfri bolle med smør, når det i privaten, der bare skulle fungerer, ikke har fungeret
• jeg har nydt mere mad – end jeg har forbændt – PUNKTUM – end of story

Nu tager jeg mig selv alvorligt

Fra nu af tager jeg mig selv alvorligt, og vil fokuserer på at blive bedre til, at passe på mig selv, så min krop har den bedste forudsætning for at slæbe rundt på mig og sclerosen.

Nu har jeg skrevet det, og så sker det. Det bliver virkeligt. Hurra.

Jeg elsker min krop, som den er, men sclerosen, mine knæ og min ryg trives bedst, når jeg lige er 5 kg mindre. Det er blot et halvt kilo om ugen, og så er jeg en bedre udgave af mig selv inden jul.

Jeg går IKKE op i, hvordan JEG SER UD. Jeg går op i, at kunne gå, stå og være. Punktum. Jeg er ikke idealvægtig, når jeg har tabt fem kilo, men jeg har det bedre i den krop, der skal være min ven resten af mit liv, og SÅ ER JEG GLAD og mere i synk – på mange flere planer i mit liv. Alt det der foregår omkring mig, som ikke har en skid med min vægt at gøre, er nemmere at klare, når jeg har færre smerter og er “lettere at danse med”…

Tak fordi I læste med – så langt. Jeg skulle bare lige op på jeres skuldre og slå en lille bøvs. Tak venner fordi I klappede mig i måsen imens. Jeg går igang med at få det bedre – imorgen…

Møs fra Ibbe

Hahahaha 

Er I klar til at bakke mig op herinde???