Hvorfor kan du ikke lide festival?
Det var der en af mine veninder, der spurgte mig om igår. Eller faktisk ville hun vide, hvorfor jeg ikke tog på festival – både nu og da jeg var ung, det havde jeg nemlig fortalt hende om, at det ikke lige var mig. Hendes “HVORFOR” fik mig til at tænke over det.
For det første har jeg intet imod festivaler, bare jeg ikke skal deltage – og bare de roder op efter sig (haha – shit I’m old).
For det andet er der een overordnet grund til, at det aldrig har sagt mig noget med diverse musik-festivaler; jeg kan ikke lide så mange fulde mennesker samlet på et sted. Jeg synes ikke, at det er rart. Dér var det, det er ude nu, det er sådan jeg har det.
Fulderikker
Jeg ved godt, at det ikke er alle, der er fulde. Jeg synes bare, at det er det de alle taler om, når de tager på festival (ja og musikken).Jeg er ikke sådan en, der synes, at det er hyggeligt med en fadbamse i den ene hånd og en fremmed i den anden og VI SAMLET SKRÅLER “Må man ta’ hunden med sig ind i himlen”…
Så kedelige en type er jeg – og var jeg. Jeg har aldrig syntes, at det var fedt. Så ved I det om mig. Er det relevant? Næ, men det er endnu en pløkke i “den orange scene”, hvor jeg optræder og en sjældent gang skåler med jer i champagne eller Mai Tai’s…
Billerne er fra idag, hvor jeg spiste en kartoffelmad med en veninde – og tog på eftermiddagstur på scooteren og fik en vaffelis ved Frederiksberg Have. Det var mega varmt – og rigtig dejligt – og helt uden musik og fulde mennesker haha….
Skriv et svar