Sponsoreret*
Hvorfor renseolie?
Jeg anbefaler renseolie til så mange, som jeg muligt kan. Jeg siger “rens ven rens, brug en olie – den ene eller den anden – bare prøv det”. Det startede med, at jeg selv brugte sesamolie til at rense min hud med. Så blev det mandelolie, så kokosolie og så hoppede jeg over til Highend-mærkerne, og prøvede nogle af deres. Jeg taler helt tilbage i 90’erne, så det er ikke “Ib-hopper-med-på-moden-olie”. Det var ikke nemt at finde renseolier dengang. Det er det idag. Nu har næsten alle store hudpleje-brands en god renseolie (eller flere). De kan lidt af hvert; være rene olier, tørolier, blive til rensemælk etc.
Hvorfor renseolie?
Fordi det gavner mens det fikser. Det fjerner effektivt snavs, makeup og øjenmakeup. Det bidrager til at den lipide film på huden ikke FJERNES og ødelægges. Der findes nogle olier, der er bedre end andre til formålet – helt sikkert, men gode renseolier renser godt, og er faktisk gode for de fleste (selv fedtet hud kan have stor gavn af en god renseolie).
Jeg har prøvet mange, og om dem skal der nu “lyde lidt sange”, til inspiration.
Øko-olier
På mit badeværelse står Multi Olie fra Ecooking – den uden parfume, med en kendt mærkning (500 ml kr 369) – altid. Den bruges ofte. Den kan gnides rundt i hele ansigtet – også ved øjnene, og den fjerner ALT på den blideste måde. Kig forbi Ecooking’s hjemmeside, og se ALT det denne Multi Olie kan. I love it. Den står ved håndsæben fra Ecooking – ude på badeværelset – og det ser altså så lækkert ud – og er det…
“Olier med natur” der trylles om til hvidt renseskummende mælk
- Caudalíe Make-up removing Cleasing oil 100 ml kr 169. Fra olie til mælk – også til vandfast. Tre pump ud i håndfladen, påfør på tør hud i ansigtet mens du masserer – påfør lidt vand, masser, derefter skylles af med vand. Huden efterlades ren og blød Den dufter af marcipan. Mums. Med lækker pumpe.Den er til Caudalíe-pigen, der bruger serien. Uundværlig.
- Declèor’s nye Micellar oil. Den er helt vidunderlig i duft og konsistens. Nærmest lidt vandig (micellar) men stadig rig og blød at smøre ud. 150 ml kr 255. Det mest udrøje* af de tre men åh så delikat. Jeg ville ønske den kom i 5 liters dunke (og vi boede lidt større høhø). Den her er til feinsmeckeren af hudnørder, der vil prøve det ypperste. Just do it. Kan købes online hos Magasin og hos Decléor-forhandlere. *Udrøj KUN fordi jeg bruger triple portion af det anbefalede bare fordi jeg elsker dens duft og effekt – undskyld Decléor, men den er så god altså.
- Så kommer vi til den flotteste af dem alle; Origins’ nye Modern Friction Cleansing Oil, der fås i butikkerne NU. 150 ml kr 215. Den skal lige rystes inden brug (gul og lyselilla skal mikses), så kommes den på tør hud og der masserers. Vand kommes på, og “der blive rensemælk”. Den indeholder hvide og lilla ris, der er gode til at rense og have antiinflammatorisk effekt på huden (lilla ris). Huden får glød, og er blød. Denne renseolie er til ALLE ORIGINS fans (og I er mange herinde). Hvis I endnu ikke har mødt en renseolie, der er magisk, så hop ud i denne her. Tjek den ud i butikkerne. Bed om en prøve – eller prøv den på håndryggen og snif og mærk. Denne olie kan ikke anbefales til at fjerne øjenmakeup. Det er den eneste af de omtalte, der ikke anbefales dér, MEN jeg har afprøvet det, og der sker ikke noget ved det, den er bare ikke beregnet til det.
Disse tre olier, der bliver til rensemælk/skum har jeg her hjemme lige nu.
Andre olier jeg har elsket
Bobbi Browns, som jeg prøvet inde i Illum. Den var så blid og effektiv også.
Så er der Bare Minerals Cleansing oil, som jeg også har brugt. Virkelig også en skøn “renser”. Mild og rensende.
OG så er der jo Origins’ lemonlund, som I læste om på bloggen, og vist også var en del, der forelskede jer i og købte den…
*det skal jeg oplyse da nogle af produkterne er sendt til test
Mia skriver
Når jeg har prøvet renseolier er det nærmest som som min hud bliver fugtet for meget – og så får jeg bumser. Min hud er også meget sensitiv over for det meste 🙁 Ville ønske det fungerede for mig, for det er sådan en let måde at rense på.
God dag 🙂
ibbyheart skriver
Mia – du har ret. Det variere meget hvad vi kan tåle. Min erfaring er, at den rette renseolie kan gøre en stor forskel for huden. Har du prøvet en olie, der bliver til en mælk/skum?
ibbyheart skriver
Kan være den er mere dig?
Marianne skriver
Jeg har det seneste år brugt kokosolie til at rense min hud. Jeg kæmper med stresshud og slår ud for et godt ord. Men læste et sted at kokosolien kan være god, fordi den er antibakteriel. Og wow. Den hjælper. Jeg prøver andre renseprodukter ind i mellem, men går altid tilbage til kosos, fordi den VIRKER! Jeg kan dog ikke bruge den om øjnene, men det er jo også ligemeget. Masserer den godt ind og lader den virke, mens jeg bruger resterne af olien på hænderne, til at give mine negle og neglebånd en omgang olie og så vasker jeg den grundigt af efterfølgende. Love it ♥
ibbyheart skriver
Marianne – hvor er det fedt. Elsker når man finder noget der bare virker. Hurra for kokosolie ❤️❤️🙏🏽
Eva B skriver
Renseolier er først kommet på mit program det sidste år, og boy det er en dejlig følelse. For det første giver det en fornemmelse af en superren hud, for det andet stripper en olie ikke huden, så huden føles veltilpas og fugtet også efter rens. Jeg dyrker de koreanske, og bruger lige nu en smuk irgrøn øko-olie fra Manyo Factory 💚
Godt med et skriv om det, alle burde prøve den fornemmelse og renhed en renseolie giver
Berit Rafn Kohlenberg skriver
Elsker renseolier…
Og bruger samme olie som dagcreme… det virker…
Mine favoritter er kokosolie, SARD arganolie, Hybenkerneolie og ikke mindst Juhldal abrikoskerneloie, den står også fast på min hylde… Multiolie fra Ecoking kan jeg ikke tåle…
Hurra for olie…