Annonce
I Alt for damerne uge 21 sammen med Kronprinsen
Så fik mit netværk mig i Alt for Damerne. Tak til et af de sødeste og dygtigste mennesker jeg har mødt i branchen; Silke Grane (der selv har bloggen Beauty by Silke – og også skriver om skønhed for bla Alt for Damerne). Vi sad i dommerpanel sammen til Danish Beauty Award, og vi havde så skøn en kemi. Hun er et ægte, sødt og gavmildt menneske med den pæneste stemme og det flotteste smil. Jeg er fan. Vi var også meget enige om mange af produkterne ved Influencers Choice Award – sikkert både fordi vi har samme alder (jeg er ældst dog) – og også begge har mange års erfaring i branchen.
Vil I læse det hele?
Hvis I vil læse om mig?, så skal I købe bladet (kr 25). Der er gode artikler og fotos af Kronprinsen også – total win win – med Frede og Ibbe – i samme blad haha.
Hvis I har lyst til at læse den side, hvor jeg ytrer mig lidt om skønhedsprodukter; så klik her; ALT for damerne IB by HEART UGE 21 Mine 7 Skønhedsbud
Mine 7 skønhedsbud
Det var nemt for mig, at besvare de syv spørgsmål, som Silke tilsendte mig. Jeg brugte bare mit hjerte (by heart – apropos bloggens navn).
De syv;
1. Huile Tonic Coutour Body Treatment Oil, Clarins, 395 kr. 2. EGF Serum, Bioeffect, 945 kr. 3. Blush, Vintage, Tromborg, 180 kr. 4. Peony, Stella McCartney, 50 ml eau de toilette, 565 kr. 5. Thickening Shampoo, Sachajuan, 140 kr. 6. Heel and Elbow Dry Skin Repair, Exuviance, 298 kr.7. Cellular Energizing Body Fragrance, La Prairie, 100 ml, 1.050 kr.
Der var et tillægsspørgsmål, der ikke kom i bladet, men det får I så eksklusivt her;
- Hvad er din skønhedsfilosofi og hvad prioriterer du højest, når det kommer til skønhed? Jeg ser skønheden i mine fregner, i mine rynker, i mine pigmentpletter og i min lille mund. For det fortæller hvem jeg var (en ung pige, der boede i Texas, og ikke brugte meget solcreme i starten af 90’erne), at jeg har levet i 47 år – og at jeg har arvet min fars lille mund (og ikke min mors fyldige). Jeg synes individuel skønhed er godt, og synes vi gerne må ligne os selv – vores levede liv – og ikke behøver stræbe efter at skulle ligne andre. Vi er smukke med vores uperfektheder. Vi skal hylde individualitet. Et varmt smil og glimt i øjet er skønhed for mig.
Respons
Jeg har fået så flot en respons på artiklen. Der er mange, der har læst og kommenteret. Tak for alle jeres søde ord – støttende og anerkendende. Det bliver (selv en jyde) aldrig for træt af. Tak til Silke og Alt for damerne for at ville have mig i deres lækre blad.
Det var så dejligt at være i et blad/et medie – hvor det IKKE HANDLEDE OM SCLEROSE, men blot om min store passion og mit (gamle) arbejde. Mit fagområde som jeg (elskede og) elsker højt handlede det om, og det var dejligt at shine uden skyggen fra sclerose hængende over mig. Det var bare det jeg ville sige – og jeg nød det, punktum.
Knus fra Ibbe
Tina skriver
Tillykke med din artikel:-)
Jeg forstår godt at du nyder at shine og ligge sygdommen på hylden.
Du er en dygtig kvinde og det skal shine igennem:-)
Tak for et godt indlæg og en resten god weekend til dig:-)
ibbyheart skriver
1000 tak Tina ❤️❤️🍓 sødt af dig at skrive det til mig