Betragtninger på rejsen –
skrevet i 2011
Fra rød kokosfregne til hvidt spøgelse
Da jeg var barn rejste jeg med mor, far og onkel til Mallorca. Det var i 70-erne, hvor sangria, grisefester og kokosolie var ”knæhøj karse”.
For mig handlede ferierne om, at lokke min onkel med i poolen eller havet, så vi kunne lege. Jeg nærmest boede i vand døgnets 24 timer!.
Hvis de gav mig lov, var min ferie reddet, når bare jeg måtte være i vand hele dagen, spise is og pomfritter, og bare måtte ae ALLE de herreløse hunde og katte, og deres lopper, jeg kunne finde dernede…
Mine forældre og onkel var glade og tilfredse, når huden viste farve, som en stor, mørkerød og sydende kokosolie-fregne. Lykken var komplet, når hver indsmøring af kokosolien blev fejret med en Lomumba.
Der lå altid en voksen ved dét vand, jeg badede i, og jeg kunne sagtens lege alene og være stille. Jeg følte mig tryg og sikker. Jeg kedede mig aldrig!
Idag, i det 21.århundrede, på rejser til Sydens sol og charter, er meget ændret…
Der er ingen kogende børn mere. Der render i stedet små kridhvide spøgelser og deres skygger (læs forældre) rundt. Forældrene har i dag syet en megafon på munden, hvorfra de konstant skriger ”PAS PÅ – PAS PÅ, solen brænder, vandet er vådt, ikke ta’ sand ind på håndklædet”
Hold nu op, hvor børnefamilier i dag er larmende. Det er jo helt vildt: ”Har I alle set og hørt os- Vi er mor, far og tre børn. Bemærk at vi bruger faktor 300 til vores børn, selv er ikke-rygere, at vi læser i biblen (læs KERNESUND FAMILIE) hver dag. Vi har medbragt soyais, frysetørret og kun dette og havregryn skvulper rundt i vores små poders maver”
NB: Det er måske den højlydte skulpen rundt indeni deres maver, der gør at de ikke kan høre!!! De skulle hellere lytte efter bølgeskvulp ved havet…
Et ”Skatte, ikke larme så meget” er uhørte ord i dag. Det hele er på børnenes præmisser. Mor og far får kun lov til at sætte sig ind på en restaurant, efter ungerne har spottet et stort legerum og Cartoon Network på fladskærm indeni hoppeborgen! ”Jaaaaa, mor og far, dér må i gerne gå ind…”
Min far oplevede en lille pige, der var ved at drukne på sin ferie til Mallorcas sidste år. Hun var cirka 2 år. Forældrene havde hele formiddagen parlamenteret med hende om, at hun ikke ville ha’ sine svømmevinger på. Hun ville ikke -punktum. De prøvede forsigtigt at lokke hende med is, slik og gaver, men hun ville ikke. Med dét resultat, at hun pludselig faldt i poolen, da hun løb rundt og legede, og sank til bunds. En snarrådig feriegæst hoppede i, før moren og faren, og reddede den lille pige op.
En time senere løb hun igen rundt om poolen, og igen uden svømmevinger!!!
”Jamen, hun vil jo ikke have dem på”.
GIV DOG UNGEN DEM PÅ.
FORTÆL HENDE AT DET ER SÅDAN FÆRDIG PUNKTUM, ELLERS KAN HUN IKKE LEGE VED POOLEN…
Jeg blev sg’u tvunget til at gå til svømning, før jeg måtte smide både svømmevinger og korkbælte dengang i de gode 70-ere.
Jeg synes tit at forældre i dag, og måske især på charterferier, er umanerligt vage.
Sæt dog grænser.
Vær konsekvente!
Vi rejste med vores unger i de glade 90’ere, og ingen af dem (3 stk) har tilnærmelsesvis skreget så højt, som de unger vi lige har været på Cypern med. Ved poolen var der så meget larm, skrig og skrål, at ikke engang min Ipod på max volume og ørebøffer af høj kaliber, kunne overdøve dem.
Vi søgte stranden, hvor bølgeskvulp og vinden dræbte! de hvinende nødråb fra de små om grænser og konsekvens!
Når Tjæreborg-reklamerne kører i fjernesynet og jinglen om ”…at når Tjæreborg siger børnevenlige strande…” lyder, så slukker jeg for tvet og Googler ”pensionist-ferier til Harzen”
Selvtillid er den bedste gave en forælder kan give sit barn.
NLP-sætning
Sandt venskab er, når stilhed mellem to mennesker er behageligt.
NLP-sætning
Vi skal rejse os op for at blive set, tale højt for at blive hørt og holde kæft for at blive accepteret.
NLP-sætning
Når du taler, kan du kun sige noget, du allerede ved.
Når du lytter, kan du lære, hvad andre ved.
NLP-sætning
Lets take it slow and easy… Chill, relax and be quiet…
Skriv et svar