Ilse Jacobsen fik mig med klip klappere…
Eller, det er ikke helt sandt. for hun fik mig, da jeg en dag læste, at hun er vild med hunde. Inden da har jeg ikke været Ilse Jacobsen-fan. Altså jeg har ikke ejet hendes gummistøvler, regnjakker eller lign. Dengang gummistøvler var helt oppe at ringe i bybilledet, gik jeg i VIKING-gummistøvler (ik Hunter – ik Ilse Jacobsen). Jeg blev sur/trist engang, da jeg så, at hun brugte pels til fashion-delen. Jeg er jo meget stor anti-pels-pige. Forstår ikke pels i modebilledet. Men det er en helt anden blogpost…
Sidste år til DBA kom Ilse Jacobsen, som nomineret, til den store galla-fest i klip klappere. Ih, da scorede hun point hos mig. Det vil sige, hun elsker hunde, hun møder op i klip klappere til en galla fest, og jeg ved, at hun lever med en invaliderende lidelse, (leddegigt), og at hun kæmper for det bedste liv muligt hver dag. Hun har fået kæmpe succes med Ilse Jacobsen. Med et spa-sted (KURBADET by Ilse Jacobsen). Hun har en hudpleje-linje også. Den dykker jeg ned i nu, i det første produkt, jeg har prøvet i Ilse Jacobsen-serien.
Jeg har nemlig fået mulighed for at prøve en maske i Ilse by Ilse Jacobsen’s serien, Collagen Moisturising Clay Mask.
Masken har en unik sammensætning med kollagen, som binder fugt og gør tør hud blød og spændstig, så synlige tegn på ældning udviskes. Macadamiaolie med et højt indhold af antioxidanter blødgør huden og er nærende for tør, ældet hud. Farvet Corylus-ler renser og genopbygger huden, så den bliver frisk og spændstig.Masken er tilført milde duftnoter af grøn mynte, kardemomme, eucalyptus, musk og solbær.
HVORDAN: Den kommes på afrenset hud. Et semitykt lag. Sidder i 10-15 minutter og fjernes med en vaskeklud dyppet i lunkent vand. Efter fjernelse kommes en god creme på huden. Bruges en til to gange ugentligt.
HVAD: En ler-maske, der tørrer op på huden. Den er beige ved påførsel og bliver karrygul, når den tørrer op.
HVORFOR: Fordi forkælelse af os nærer sjælen. Når jeg bruger gode masker, er det for at vise min sjæl, at jeg tager mig tid til at pleje den gennem en lækker maske, der gør min hud i ansigt, på hals og decollété godt. Fordi huden trænger til gode naturlige råvarer (bla havtorn, solbær, E – B- og C-vitamin), der stimulerer huden til at bevare mest mulig spændstighed.
HVILKEN: Collagen-masken passede så fint til mig. Jeg har brugt den fem gange, med stor glæde hver gang. Jan har også været forsøgsperson; “Den lugter af mentholatum, men huden er godt nok babyblød bagefter, og jeg er vild med den måde, du fjerner den på, med karkluden”. Huden er silkeblød og får en smuk glød efter brug.
Ilse by Ilse Jacobsen er jeg ikke færdig med at dykke ned i. Hornbæk sku’ være tættere på Frederiksberg, så ville jeg besøge Kurbadet.
HVEM: Alle, der vil forkæle nogen, sig selv eller bare vil pleje huden med danske ingredienser fra naturen. God gaveidé. Sammen med et par lækre vaskeklude og et smukt kort, hvor du fortæller modtager, hvorfor hun/han er helt speciel for dig.
At give gaver er styrkende og smukt. Prøv med et Ilse by Ilse Jacobsen-produkt.
HORNBÆK: Med udspring i Hornbæks fantastiske natur, strand og vand er hovedingrediensen i serien det nordiske mirakelbær havtorn, som bla er rig på C-vitamin og antioxidanter.
PRIS: kr 295 for 85 ml
Se mere HER
Forhandles også i Matas og i Magasin (på tilbud, spar kr 100 i “Maga”)
#ilsebyilsejacobsen #ilsejacobsen #kurbudet #maske #claymaske #gummistøvler #klipklappere
Skriv et svar