It’s in the little things

It’s in the little things

Accept.

Vi prøvede, Jan og jeg. Ikke at kysse – for meget. At Jan brugte desinfektionsmiddel (håndsprit) og gemte snotklude væk etc. Alt det kedelige. Alligevel er jeg syg – med influenza. Så rollerne er på plads igen, grrr!

Jeg er den syge. Jan passer mig. Men hey, Jan er slet ikke selv rask endnu. Han går på arbejde, men hans krop er ikke færdig med at drille ham. Han er træt, og han er stadig mærket efter den værste influenza, han har oplevet.

Jeg tror ikke, at den er så slem ved mig. Tænker den har mistet pusten i København, idet rigtig mange jeg kender og holder af, har haft den de sidste 14 dage. Nu er den så sprunget på mig, influenzaen. Høj feber, snot, ømme muskler og hoste. I en ms krop, som min, betyder det så også, at mine ben bliver bløde og sjaskede og ikke kan det de kunne – bare i går… Grr. Accept. Sådan er det. Lige nu. Øv, når jeg bare gerne vil træne, og gå …

Godt jeg har min scooter da. Godt med hjælpemidler.

Det der med “It’s in the little things” var faktisk noget, jeg tænkte på, da jeg lige ville prøve mine ben af, og se om de kunne gå uden scooteren. Det gik ok. Svimmel og let hoppende gang. Jeg var nået over på den anden side af Peter Bangsvej, og kunne pludselig mærke; “ups for at jeg ikke skal vælte nu, skal jeg hjem NU”. Så jeg skulle hurtigt over gaden. Der var mega trafik. Den ene vej kom en stor bybus, den anden retning en stor lastbil. Jeg stod der – med Fjolle. Jeg kiggede op, fik øjenkontakt med lastbilchaufføren – og mirakuløst også med buschaufføren, og så stoppede de begge to, og lod mig gå over gaden med Fjolle. Jeg blev så bevæget. Skyndte mig hjem til min opgang. En gammel mand så det hele. Han stod ved min opgang, (vi har hilst på hinanden i mange år, godmorgen og smukt vejr, I ved) han sagde “kære søde pige, der blev du reddet af to gode kæmper. Skynd dig hjem i varmen, jeg kan se du har feber. God bedring lille skatte”. Jeg gik ind i opgangen, hvor min scooter kaldte på mig, satte mig på den og græd lidt, bare af glæde over at jeg blev “reddet”, reddet fra at skvatte om og skulle hjælpes op. It’s in the little things. To store kæmper og en sød gammel mand.

I eftermiddag har Stina og Naomi taget Fjolle på eventyr, Jan handler ind – og laver suppe til mig. Så de der Little Things er meget store og fyldt med kærlighed, og når det hele ligesom sådan synker ind i sjælen, så ved jeg, at jeg også rejser mig igen efter denne omgang influenza. Jeg tror på, at mine ben bliver gode igen – og trænbare, når feberen er væk og virus has left this building called casa de Ibbe. Kærlighed er all around me og det er in the little things, jeg finder håb og tro på at alt bliver godt igen…