Sol. Først og fremmest. Solskin. Vil ud i det. Vejret. Solen. Kulden. Det kom vi. Ud i det. Kulden. Solen.
Det var dog en træls morgen. Blop faldt ned af trapperne. Kunne næsten ikke få hans krop igang igen. Kunne næsten heller ikke selv komme ned af trapperne. Knæene. Ryggen. Dårligt syn. Ned kom vi. Ud kom vi. Blop, Fjolle og jeg. Tidligt morgen. Lyset var så fint. Det var så koldt. Jeg kørte os over til et lukket område på el-scooteren og slap begge hunde. De snusede rundt. Fjolle løb omkring. Blop luntede. Jeg prøvede at hoppe for at holde kulden væk. Det var ikke en succes. Prøvede stadigvæk.
Hjemad. Jeg var så iskold. Iskold indeni. Så koldt at ride på en el-scooter. Eneste måde at få Blop ud for tiden. Eneste måde selv at komme ud i livet for tiden. Koldt at sidde stille. Koldt at trille.
Hjemme. Mad til dyr. Blop i seng igen. Pakket ind i tæpper. Jeg laver lidt yoga for at få varmen. Hjælper lidt.
Så kommer husalfen. Hende der er vores engel. Vores rengøringsengel. Hun går i krig. Jeg føler mig tilovers. Hopper i det varmeste tøj jeg ejer. Putter Fjolle i vinterfrakke. Vi vil rundt om “Dammeren”. Vi er afsted i to timer. Triller afsted på scooteren. Møder mange dejlige hunde. Søde mennesker. Følges med en ven. Solen skinner. Fuglefløjt. Erantis hilser os på vejen.
Da vi kommer hjem er jeg så gennemkold at mine fødder er blå, mine hænder mørkerøde. Jeg bævrer af kulde. Mine tænder klaprer. Tænker, hvordan et godt fedt-isoleret menneske, som jeg, kan fryse. Jeg har is-tårer på kinderne. For jeg har grædt – lidt. Tænkt på Blop på turen. Iskold. Blopper. Varmt hjerte.
Engang kørte jeg på min scooter iført en blå Kansas kedeldragt med teddyfor. Fik den af min onkel John. Det er nok det varmeste og bedste, jeg har brugt på iskolde scooter-ture. Så blev jeg lidt forfængelig og droppede den. Gav den til en hjemløs. Der nu idag går rundt i en Kansas kedeldragt med peacetegn malet med glimmerlim på. Han fryser ikke.
Det gør jeg. Fordi jeg blev forfængelig. Øv.
Altså så forfængelig er jeg heller ikke. Her er, hvad jeg har på, når jeg har det varmeste tøj på, jeg ejer:
- Jans gamle skijakke
- en hundevens gamle skibukser
- et par gedemohairsokker + et par gamle angorasokker
- et par gamle forede støvler
- to par uld underbukser + et par træningsbukser
- track & trace undertrøje, uld-vamset trøje fra Odd Molly
- varm hue
- to halstørklæder
- to par handsker, et par handsker og et par luffer /lufferne har jeg lige fået af min fysioterapeut, de er skabt til at blive brugt ved meget lave frostgrader
- OMKRING mig har jeg en kørepose made by Dürr lavet af mohair-uld (fra deres egen mohairgedeopdræt) og vandtæt stof, syet af Henna.
Så, så forfængelig er jeg altså heller ikke! Men jeg er iskold. Jeg er en iskold skiderik med et varmt hjerte, der først fik varmen, da hende her ringede til mig, og jeg fik lettet trykket og skruet op for den indre varme, der så smadrede de råkolde fødder og hænder. Gode venner varmer. Gode hunde varmer. Så tog jeg mig en morfar på mit varmetæppe med dynen helt op til næsen og begge hunde på gulvet pakket ind i varme tæpper.
Vi er varme nu, men hvem vil give mig en Kansas kedeldragt med teddyfor igen? Onkel John? hahaha
Er der nogen, der kører scooter, der har nogle gode råd? Nogle råd der luner. Jeg er nødt til at have mine fødder fri (altså ingen kørepose, der går ned om fødderene), da jeg oftest kører med hundene, og jeg SKAL kunne rejse mig op og samle bæ op. Punktum. Det vil jeg. Det skal jeg. Kører i øvrigt også med mikroovn-opvarmede perlebyg-stofposer. Så deeeeet…
Måske er jeg bare en iskold skid. En frossenpind. Med et varmt hjerte…
Helle Hollerup Hougaard skriver
Hejsa din kolde skid 😉
du er simpelthen nødt til at have nogle ordentlige støvler.. jeg sværger til dem her http://hvidovresport.dk/Shop/fodtoej/vinterstoevler/yoot-pac-nylon-sort.aspx det er simpelthen de bedste vinterstøvler jeg har haft til dato.. jeg kan ikke holde ud at have strømper på, men kan snildt holde varmen i dem her.. og så kommer du nok ikke udenom en ordentlig kedeldragt og så luffer af lammeskind med ekstra foer.. det kunne holde mig varm på de meget kolde vinter aftener hvor jeg stod i mange timer i ridehallen og underviste.. men støvlerne er de vigtigste for fryser du tæerne så er resten lige meget
knus til dig
Ibbe skriver
Åh Helle det lyder pragtfuldt – jeg havde de dejlige støvler fra Sorel og jeg elskede dem – MEN SÅ fik jeg dropfod og så kan min fod ikke komme ned i dem mere. Pis – tak for skide gode råd alligevel altså ❤️
Helle Hollerup Hougaard skriver
Måske skal du prøve dem fra Seeland så, de er anderledes at komme ned i eller bare købe termostøvlen til at komme inden i og så bruge dem i noget du kan komme i(måske købe et par der er 2 numre for store så termostøvlen kan gå i)
Fede C skriver
TAK Ibbe
Tak for at tage røret, når jeg ringer og græder over dagen med lortelort.
Tak fordi du får mig til at grine, selvom jeg slet ikke har lyst.
Tak fordi du opfinder nye grimme hverdagsord sammen med mig.
Tak fordi du også deler din verden med mig.
Tak fordi du fortalte mig at et nyt hjælpemiddel tar’ tid, selvom jeg ikke troede på det.
Tak fordi du er det varmeste, skøreste og den mindst forfængelige dulle jeg kender.
Næste gang jeg ringer, så er jeg glad. Jeg sender dig en video i morgen. En hvor jeg moonwalker med mit nye hjælpemiddel.
<3
Jeg kan ikke hjælpe dig med scooterråd, men hvis du vil vide noget om strømførende hjælpemidler, så ring ik?! Håber at du har fået varmen!
ibbe skriver
Fede C you COMPLETE me
Susan skriver
Åh stakkels jer… Ja, det er pisse koldt derude! Jeg kan anbefale at tage en kop varm et-eller-andet lige inden I går ud… Som i, du skal helst kunne mørke varmen indvendig når du træder ud… Det hjælper på mig når jeg skal ud på min scooter – som dog er benzin-drevet…
<3 til dig, Blop og Fjolle
Ibbe skriver
det lyder effektivt S
Det vil jeg prøve
Helt sikkert
Cecilie Ærenlund skriver
hej Ibbe..
Kender det alt for godt, det er så koldt at sidde stille .. Jeg er en lille pind på 55 kg uden sul på kroppen, jeg bruger min kærestes gamle fyrser arbejdsbukser fra Netto.. Grimme er de, men jeg fryser ikke. Det er fantastisk. Sidste år havde jeg dem på i seng til jeg fik varmen.. Måske du kan få lov at købe nogle af netto, eller måsker der findes en side med arbejds bukser til fryser..
Også bruger jeg en termolit trøje under min jakke, sådan noget militær tøj.. Hvis det ikke er frost vejr, bruger jeg et mexikaner tæppe der er tætvævet af uld, det holder både vind og regn ude.. Håber du får noget ordentligt tøj, for du må ikke trille rundt og fryse..
Kys og varme knus til dig..
Ibbe skriver
cille tak – super gode ideer
Bente Jakobsen skriver
http://www.jagtogfiskerimagasinet.dk/kat658-NYHEDER/side3734-Varme-s%C3%A5ler-med-tr%C3%A5dl%C3%B8s-fjernbetjening-%28NY-og-forbedret-model!%29.html
Hey Sveske
Her er et link til varme fødder. Hvis fødderne er varme, er det meget lettere at holde resten af kroppen varm.
Jeg har ikke selv prøvet disse såler, men har hørt, at det skulle være ret så dejligt 🙂
ibbyheart skriver
Tak tjekker det ud – skønt skatte
Hanne skriver
Hej Ibbe,
Har du erfaringer med Gumpel? De har et stort udvalg af bl.a. skibukser, men synes ikke, jeg har hørt om dem før?
Vh.
Hanne
ibbyheart skriver
Gumpel – nej – jeg har DILLING undertøj – det er lunt https://www.dilling-underwear.dk/Dame/