Jeg er IKKE bange for solcremer
Jeg er altså ikke bange for solcreme. Jeg er heller ikke bange for solen. Jeg har bare respekt for dem begge.
Læste en LATTERLIG artikel i Politiken, og tænkte “bare nogen i beautybranchen råber hold da kæft”. Det gjorde Pudderdåserne heldigvis. Tak for det piger.
Come on hvor jeg hader skræmme-kampagner – alle slags, lige fra “onde akse” til “du kan dø af glutenfri mel”. Hold op med det pjat.
Vær fornuftige alle sammen. Sæt jer ind i tingene selv, og vær kritiske. Også overfor mig. Stil spørgsmål (I er gode til det, tak venner). Gå i dialog. Gerne med dem der laver solcremer. Bed dem om svar.
Vær ikke bange. Vær fornuftig. Hvis du tvivler, så søg svar – rundt omkring. Det er faktisk næsten umuligt idag ikke at finde svar (jvf Google).
Solcremer
Vil du have økologiske solcremer, så køb dem. Køb Green People’s eller Coola. De er IKKE bedre end ikke-økologiske, men de kan være bedre for dig, hvis du er en hippie-type. De kan også være dårlige, hvis du ikke kan tåle dem. Økologi er ikke lig med, at vi altid kan tåle dem, og at de ikke indeholder noget som helst “frækt”. Vær obs på det.
Vil du have solcreme fra apoteket, så køb dem. Jeg anbefaler Bioderma’s og Avène’s. Dem har jeg super gode erfaringer med. Især dem på spray.
Er du “Stribet”? Så køb Matas’ solcremer. Matas laver en super skøn solserie med det hele.
Skal din solcreme matche din dagcreme – og bruger du Clarins? Så kan jeg varmt anbefale Clarins’ solserie. Især solcremer og aftersun til kroppen er jeg helt crazy med.
Der findes så mange solcremer
Der er danske økologiske solcremer som Tromborg. Der er Nivea og Garnier i mange super markeder. Der er dem fra Lidl. Der er dem fra Aldi. Der er postordre-solcremer fra Yves Rocher, som jeg var SÅ GLAD for sidste år. Virkelig god kvalitet og skønne konsistenser.
Helt ærligt venner, det kommer an på meget mere end kvaliteten af, prisen for og indholdet af Guava, parabener og fysisk filter i solcremen;
- hvornår på dagen I er i solen
- hvor meget solcreme I kommer på (og ikke kommer på)
- hvor ofte I smører jer ind
- hvor mange timer i er soleksponeret
- hvor gode I er til at søge skygge
- hvor gode I er til at GENFUGTE huden med aftersun (eller bare gode fugtighedscremer)
- hvad I kan tåle og ikke tåle (af det ene og det andet, parfume, æteriske olier etc9
- hvor I verden I solbader
- etc
Spørg og smør!!! Vælg at bruge solprodukter, der tiltaler dig – den du er, og det dig og din familie kan lide. That’s it. Lav det ikke til et problem. Bare vælg.
Der er så mange brands at vælge imellem. Vær ikke bange. Tag ansvar, og find de solcremer der føles gode for jer at bruge.
Jeg elsker solen
Solen bringer glæde. Vi har hudkræft i min familie, så jeg passer på. Jeg er ikke bange. Jeg elsker at smøre mig ind i solcremer. Jeg bruger mange forskellige. Det har jeg altid gjort. Det bedste jeg har lært af min mor omkring solcremer – helt fra jeg var lille – og stegte om dagen i kokossmør (de og vi vidste ikke bedre dengang) var;
smør dig altid godt ind, I EN GOD AFTERSUN eller
en GOD FUGTIGHEDSCREME,
efter badet om aftenen. Tag gerne to lag på. Det har gjort, at jeg aldrig har skallet – ever. Jeg mener ALDRIG NOGENSINDE. Det er ret så cool. Tag lige dette tip med jer på glædens vej over dejlige solcremer derude i livet og solen der varmer os – og styrker os…
Møs fra Ibbe
Annette Retlef Jensen skriver
Solcreme er et must….det ved man når man har prøvet at blive solskoldet. Som da jeg var en ung pige der ville være brun i en fart og sad i solen 2 timer uden solcreme… Avavav. Jeg var helt rødlilla og havde fået en 1.gradsforbrændning.
Tak for at du minder os alle om at bruge solcreme.😎🌞😎🌞
ibbyheart skriver
Takfordiduskriversøde ❤️❤️❤️
Tinna skriver
Godt brølt – lad os nu for pokker lade være med at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt – lyt til din egen sunde fornuft og ikke diverse skræmme-kampagner
Karina skriver
Du er bare SÅ skøn og befriende at læse. Jeg elsker også solen – og jeg har virkelig været sådan en ‘så ligger jeg her og steger’ type. Mine børn får også lov til at rende rundt i solens stråler når den er her. Også selvom kl er 13. Men vi er alle ALTID smurt ind. Og hvad der lige står på cremen eller tuben eller flasken – jamen det kommer bare an på så meget.
Har lige købt den skønne serie fra Rudolph – fordi jeg synes det er lækker luksus og mine unger vil bare helst ha den gule spray fra Derma. Det ændrer sig måske senere på sommeren. Who knows. Men for pokker JA – elsk solen og pas på den og lad os så bare håbe den snart har tænkt sig at kigge frem og blive her!!
ibbyheart skriver
Yeah fedt manner – tak for feedback ❤️❤️❤️
Joan Østergaard skriver
Kan du anbefale en god solcreme til ansigtet, der ikke gør huden fedtet, eller helt hvid (og gerne under 200 kr)?☀️
Og så kan jeg ikke finde ud af, skal jeg smøre med dagcreme først, og så solcreme? Min hud er ret tør, men de fleste solcremer bliver jeg total glinsende af.😎