Jeg kysser min Fiskemand 

… Og han kysser mig med grønne kys …

Uden de mange butikker, der siger Ja til at have en grøn bøsse stående, var kampagnen ikke særlig synlig. De grønne kys og de grønne bøsser er kommet på diskene derude i hele landet. Uden de frivillige der slæber bøtterne ud til butikkerne, var der heller ikke meget gang i de løse mønter…

Med denne blogpost vil jeg bare sige tak, på vegne af mine pårørende og jeg selv; tak fordi kampagnen stadig kan noget derude. Tak fordi de grønne kys er synlige. Tak til butikkerne, der siger Ja til at have bøtterne stående, og tak til de handlende, der kommer mønter deri – eller betaler via Mobilepay. Tak til dem, der kører ud med de grønne bøtter, og dem der henter dem igen.

Tak er virkelig kun et fattigt ord, men hellere et tak for meget end et tak for lidt!…

Jeg bliver rørt, når jeg kommer ind i en af de lokale butikker, i mit Hood, og jeg ser den grønne bøsse. Jeg tager det ikke for givet, at de står der, og ligeså cool og fine flasher grønne kys på diske og ved kasseapparater. Nogle gange siger jeg “Tak, fordi I gør en forskel”, til dem i butikkerne, nogle gange kaster jeg bare en mønt i.

Hos min grønthandler idag stod der en mand før mig (det var denne oplevelse, der fik mig til tasterne), og da han fik byttepenge tilbage, puttede han dem med største selvfølge ned i den grønne bøtte. Jeg sagde ikke noget, men jeg smilede meget stort og venligt til ham, da han og jeg fik øjenkontakt, da han gik ud. Udenfor holdt min scooter parkeret. Jeg er dårligt gående for tiden, (har et aktivt attak). Da jeg kom ud, stod han stadig derude, og jeg møvrede mig ned i scooteren, og smilede stadig til ham, og så sagde han ordene “jeg lærte, da jeg var ung, at man ikke skal dømme folk på deres udseende. Du ser slet ikke syg ud, men alligevel kører du på den der. Må jeg spørge om du har sclerose? Det havde min mor også, og hun var sådan en god mor, og sclerosen holdt hende fanget i en krop, der ikke kunne bevæge sig til sidst. Hun mistede aldrig sin glade sjæl, og jeg tror, at der er sådan en sjæl indeni dig også, den skal du pleje og passe. Kan du have det godt min pige”, og så aede han mig på kinden, og gik sin vej…

Så når både min fiskemand, blomsterhandler, grønthandler, supermarked, hundebutik, min pizzamand og mange andre i mit Hood er små “engle”, der bakker os med MS op, så må det da smitte ud i samfundet siden sådan en sød mand, jeg aldrig har mødt før, kan fortrylle mig med ord, og give mig styrke til at kæmpe videre mod den satans sygdom, som sclerose er…

Det har han i hvert fald gjort, og hvor var det kært af ham, at møde mig i den tilstand, jeg er i nu, og give ord til mig, der styrkede. Ord har kraft, og lige nu får jeg kvalme, når jeg kører på min scooter på gaden, og der bliver råbt af mig “nå så er du tilbage i din handicapbil hva’?”. Åh, hvor jeg ikke gider høre det, for jeg ved det godt. Jeg er selv ret godt med på, at det her attak er seriøs shit.

Ingen skal være glade for at leve med sådan en alvorlig sygdom. Det synes jeg ikke. Moren, manden omtalte, der havde en glad sjæl og en krop i fængsel, har sikkert haft sine mørke dage. Dem har hun måske skjult for ham, hvem ved?. Jeg synes bare hans søde ord fortjente en plads på min blog, og jeg er sikker på, at når nogle af mine nærmeste omtaler mig til andre, så siger de også mest om mine gode dage. Det håber jeg i hvert fald.

Har I tænkt over det? Syg eller ikke syg? Hvordan omtaler andre os? Har vi en glad sjæl eller???

Det kan vi da godt lige funderer lidt over …

#kyssclerosefarvel #grønnekys #scleroseforeningen #ibbyheart #gladsjæl