Jeg samler alle hundelorte op, eller …
Jeg samler i hvert fald altid alle Fjolles hundelorte op.
Er det en hel blogpost om hundelorte?. Ja, det er. Jeg bliver nemlig gal i skralden…
For jeg bliver altså så indigneret, når jeg går en lille tur med Fjolle og kommer hjem med to hundelorte under mine støvler. Jeg kan ikke ha’ det. Jeg bor endda i en by, der er så velfungerende, at der stilles hundelorteposer til rådighed over alt. Der er så mange skraldspande i vores by – 2000 Frederiksberg -, at der altid er en “aftager” af hundelorten. I andre byer, jeg har gået med Fjolle, er der ikke hundelorteposer til fri benyttelse, og der er ikke sat skraldespande op. Vi er heldige her på Frederiksberg.
Jeg synes, at sådan en service fortjener respekt og anerkendelse. Det gør jeg, som hundeejer, ved altid at samle op efter Fjolle – ALLE vegne vi færdes. Det gør jeg ved at smide hundelorteposen i skraldespanden. Jeg gør det også ved altid at smile og sige hej til de søde ansatte ved kommunen, der står for at tømme skraldespande i vores by. De hænger også hundelorteposer op på de fine stativer rundt omkring på 2000 F.
ALLIGEVEL er der helt ufattelig mange mennesker, der ikke samler hundelorte op. Jeg kan ikke forstå det. Det kan da ske, Herregud, at jeg har glemt en hundelortepose i lommen, og Fjolle pludselig bare tømmer sig. 99% af de gange, hvor det er sket, er jeg kørt (eller gået) tilbage, efter at have spottet det nærmeste hundelortepose-stativ, for at samle Fjolles lort op. Det manglede da bare…
Igen, jeg synes, at sådan en service i Danmarks tættest befolkede by, fortjener respekt og anerkendelse.
På et lille grønt område, tæt på mig, hvor jeg er kommet med Fjolle og også Blop i gennem mange år, kan jeg ikke færdes mere. Jeg kan simpelthen ikke lade Fjolle løbe løs rundt derovre, for der er lort over det hele, og han elsker at rulle rundt i græs. Not a great combo.
Jeg ser heller ikke så godt (som I ved – pga sclerosen), så jeg orker ikke at gå derhen, for der er altså gevinst hver gang; nemlig en anden hunds lort på mine sko. Ikke fedt, ikke fedt.
Hvorfor står vi ikke sammen?
Det er så ærgeligt, at os hundeejere ikke står sammen, og støtter hinanden, bakker op. Vi kunne evt alle sammen sige noget, når vi ser nogen, der ikke samler op efter deres hunde. Idag taler folk godt nok så grimt til hinanden, at det kan være farligt. Nogen kan gå helt agurk – hm! dilemma. What to do? I ask YOU???
Jeg har råbt efter nogle, der ikke samler op, men altid med et glimt i øjet “jeg har nogle hundeposer i min lomme, hvis du har glemt dine derhjemme” eller “hvis du har dårlig ryg, kan jeg godt lige hoppe af scooteren og samle op, jeg har en pose med, og god ryg idag?”….
Efter en morgen i mit hood fuld af lort, har jeg bare fået nok, og måtte lige af med en god omgang brok. Imorgen er jeg klar igen til at sige pyt, og så overvejer jeg at begynde at gå med hundelorteposer omkring mine støvler…
Om hundelorteposerne*;
Enten bruger jeg de sorte, der er ophængt i hele mit kvarter. Eller også køber jeg nogle hos Rigtig Hundemad Frederiksberg. De har nogle med lavendelduft, som jeg er helt tosset med. De fås også uparfumerede…
Om Earth Rated:
Det er biologisk nedbrydelige poser fra Canadiske Earth Rated i topkvalitet! I modsætning til mange af de traditionelle plasticposer er Earth Rated større, tykkere, sejere med hunddemotiv og fuldstændig tætte – og som sagt, elsker jeg dem med lavendelduft.
De grønne poser er tilsat stoffet EPI, hvilket betyder at poserne nedbrydes i naturen indenfor 18-24 måneder, hvilket er hurtigere end mange af de øvrige på markedet.
De skal efter min mening naturligvis altid smides i en skraldespand alligevel.
*jeg ved godt, at det er pænest at sige hundeposer – men jeg har lært at kalde en spade for en spade, derfor hundelorteposer.
Vibe Kjaedegaard skriver
Bravo Ibbe. Du har helt ret, og jeg synes ikke det er brok, når det er velformuleret og velbegrundet. Det e bare så mega træls altså. træææls. Og rigtig mange italienere er rigtig rigtig dårlige til det med at samle op efter deres hunde. … Jeg bliver oprigtigt gal. Vi har nemlig også hundelorte pose, og spande i vores ejendom… Fordi der bare lå for mange lorte alle vegne, og så blev det vedtaget….selv om jeg ville have stemt imod…. Jeg synes ikke andre skal betale for de udgifter det måtte give at have en hund med ansvar, mindre end jeg synes naboen skulle betale mine babybleer…. Pyt. Udgiften er ikke noget der som sådan mærkes…. Men tror du det virker? … Ja, nogle gør selvfølgelig rent efter deres dejlige hunde…for jeg elsker virkelig hunde…. Men nogle ejere … Og så tager de bare hunden med ind på den lille legeplads der er, …og lader den løbe frit rundt… Gøre det den skal , og så bare lade ligge og gå hjem… Det er nu sådan at jeg ikke længere kan tage mine børn med på den legeplads, som vi også betaler for, for de rutcher lige ned i en hundelort…eller vælter i en mens de spiller bold, …eller bolden triller oven i en…og så er der bare lort alle vegne når de samler bolden op …. Det er virkelig nitten…. Og det er mig der træder i den hver gang samler den op og bider i den, nitten…. (Thomas Holm…elsker den video… Se, så kom mit smil frem bag skyen igen) … Men jeg må nok desværre indrømme at her i italien er det en tabt kamp. Ps. Jeg ville forresten aldrig bede et menneske med et handikap eller svært gående om at samle op… Du er fandeme så fantastisk… Love you, og deler lige din dejlige positive opsang, om end jeg kun kender ansvarlige hundeforældre…så kunne det jo være der var mogen der læste med over skulderen… Knus fra Vibe i Rom, og dejlig onsdag til dig og til Fjolle, og Jan ☺️☺️👌🏼
Anette skriver
gid alle var så gode til at samle op
og gid vi havde flere skraldespande her, har dog gode naboer m.m. der lader mig bruge deres. Zorro har dog en vane med at side mit i 1 meter høje brændenælder eller inde i brombær busken… og så giver jeg op.
og tak fordi du samler op OGSÅ med de nedbrydelige poser… for de er altså grimme i de ca. 2 år de ligger på jorden. Men så kan de jo gå i kompost spanden 😉