Nu, hvor Fjolle og jeg var på herligt hyggevisit hos gamle naboer i Vanløse, kunne vi jo ligeså godt tage turen rundt om Damhussøen og Damhusengen. Vi var jo derude. De havde lovet regn, men det troede vi ikke på. Det kom heller ikke. Vi havde en vidunderlig tur. Vi mødte mange hunde. Vi mødte mange løbere. Vi mødte mange par – hånd i hånd. Vi mødte andemor med ællinger. Vi mødte masser af myg.
Jeg ved ikke med Fjolle.
Jeg ved blot, for mig selv, til mit eget regnskab, at jeg kun slugte tre fluer, på hele turen.
Det er da flot.
Der var fart på.
Livet er s’gu så fuld af nærende lykkemomenter.
Jeg var da helt mæt efter turen…
Vibe Kjædegaard skriver
Dejligt med et hurtigt smut rundt om Dammeren. Der har jeg godt nok travet meget med alle min dejlige drenge, og kikket på Geder. Og vi kar kæmpet os gennem skyer af myg, nærmest ugennemtrængelige murer af myg. Vildt sjovt, når de kommer i ører, næse og øøjjn 🙂 håber i kom tørskoede/potede hjem 🙂 <3 kram herfra. 🙂