Julegaveæsker, som jeg ønsker mig – Inspiration No4
“Hva’ går du selv og ønsker dig til jul Ibbe”, spurgte Birgit mig om i Messenger. “Kan du ikke lave et lille blogindlæg om det?”
Birgit, denne her er til dig. “Jo, det vil jeg gerne gøre”. Jeg har aldrig oplevet en jul uden at jeg har fået skønhedsprodukter i julegave. Da jeg var lille fik jeg dem altid af min tante (der var i Matas i Bramming). Da Jan og jeg selv var i Matas, ønskede jeg mig altid julegaver fra butikken (og andet også) – og fik dem både af Jan, veninder og min far sågar.
Idag må jeg ønske mig dem af veninder, Jan og min far, så ergo er intet faktisk ændret. Jeg er stadig en beauty-crazy-dog-loving-dulle…
Jeg har allerede ønsket mig fire gaveæsker. De indeholder alle sammen, produkter jeg bruger i hverdagen, og derfor kan de altid bruges – hele året rundt.
1 Min yndlings vintercreme med andre vinter-gode sager fra Jurlique
Indhold: Tre næringsrige produkter, der beskytter huden mod kulde, regn og blæst. Rosewater Balancing Mist (50 ml.), den ”uldne undertrøje” Skin Balancing Face Oil (50 ml.) og ”dynejakken” Moisture Replenishing Day Cream (40 ml.). KR 660
2 En drømmecreme fra Tromborg
Indhold: Anti-Aging Wrinkle Cream 50 ml, Herbal Cleansing Water 50ml, Multi Vitamin Facial Mask 15ml Værdi 987,-. Pris kr 860.
3 En parfume, jeg har brugt to flasker af – op
Parfumen, der altid gør mig mild og glad fra Chloé. Indhold: Eau de Parfum 50 ml Body Lotion 100 ml Værdi 800,-. Pris kr 660.
4 En hel kalender* fra Lancôme med luksusprøver
Denne unikke Lancôme julekalender en den ultimative forkælelse, hele julen igennem til dig selv eller en du holder af. Julekalenderen indeholder: 24 lækre “luksusprøver” Værdi: 3277 kr. Pris for hele herligheden kr 649 *Limited Edition
Det er bare lidt af de beauty-ting-og sager, jeg ønsker mig til jul/december. Luksusprøver får jeg aldrig mere (det fik jeg nogle gange, da jeg var i branchen). Jeg vil elske sådan en Lancôme julekalender med prøver, som jeg kan bruge, når jeg rejser eller i hverdagene, for at følge med og prøve nyt.
Jeg ønsker mig meget mere til jul, bla tøj, tøj, tøj og tøj. Og så ønsker jeg mig, at der er lysere tider forude, for tiden lige i disse dage er ret mørk, synes jeg – for tiden…
Skriv et svar