Fjolle kan ikke holde kæft under en trimning.
Han fortæller i brummelyde, i høje toner og med himmelvendte øjne, at han har så langt fra lyst til at befinde sig på dét trimmebord, som en isbjørn ville ha’ det i Dubai.
Blop, derimod, er en darling.
Det er han blevet på sine gamle dage.
Trimmeren havde sit hyr med ham, da han var unghund.
Men de fandt en god tone sammen – og han accepterede “indgrebet”.
Imorgen ryger vinterkrøllerne.
Han skal være sælhund om sommeren.
VI har benyttet den samme hundefrisør år efter år;-
Skriv et svar