Kære Mor
Idag er det 25 år siden.
Jeg forstår det stadig ikke.
Helt ærligt.
Tænk dig, jeg spørger stadig Gud nogle gange "hvorfor hende, hvorfor lige min mor, når der nu var så mange dumme, sure og onde mødre i verden – hvorfor tog du så min sjove, kærlige og til tider, indrømmet, trælse mor?"
Svaret udebliver…
Jeg kan stadig huske din duft.
Jeg var så bange for at glemme dig, glemme din duft, glemme dine ord, din stemme, din kærlighed til far, til mig og familien, din kærlighed til din salon – KVAGLUNDSALONEN…
Men mor jeg kan aldrig glemme dig.
Det er rigtigt, hvad de sagde "sorgen bliver mindre, men det gør savnet ikke"…
Jeg savner dig mor.
Ved du at jeg er blevet Bedstemor?.
Ja, tænk sig -uden at føde mine egne børn, men jeg føler det som om jeg virkelig er Malthe Emils Bedstemor Ib.Han er så sød, mor. Du ville også have elsket ham. Du var så god til børn. Godt nok ikke lige så god til børn som far, men hvem er også lige det? Han er jo børnenes Dr. Doolittle.
Far er så glad for Malthe Emil. De har allerede et kærligt og fint bånd. Han er meget tryg ved far. Det er smukt at se.
Jeg ville så gerne have gjort far til morfar. Faktisk er der intet i mit liv jeg begræder, andet end at jeg så gerne ville have givet ham den gave, at blive morfar.
Han er heldigvis Bedstefar til Toves børnebørn, bedstefar Kaj overfor vores unger og nu Oldefar overfor Malthe Emil.
Livet former sig efter de hændelser, vi udsættes for. Du var min mor i 17 år, og det er jeg stadig så taknemmelig for.
Du elskede mig.
Jeg følte det.
Du elskede min far.
Jeg så det hver dag.
Jeres kærlighed er stadig en kærlighed jeg tænker tilbage på med varme i alle kroppens celler.
TAK mor.
25 år siden du døde.
Det er uvirkeligt at tænke på.
Jeg har grædt de sidste par dage, bare sådan lige pludseligt.
AF SAVN.
AFSAVN.
Afmagt.
Resignation.
For hvad kan jeg gøre.
Du er her ikke.
Far er her. Vi Skyper (jeg orker ikke at forklare hvad SKYPE er!!!) ofte sammen. Vi ses alt for sjældent. Det er betingelserne, når vi bor, hvor vi gør. Men når jeg savner sig, så meget som jeg gør idag, savner jeg også far…
Mor, jeg hader dette "sølvbryllup".
Hvor blev de 25 år af?
Jeg kan stadig huske lugten på sygehuset.
Lugten i kirken. Stemmerne fra alle de fremmødte ved begravelsen "jeg kondolerer". Jeg afskyr stadig de to ord i en sætning. Jeg siger dem aldrig selv højt.
Vi har talt ofte sammen in spirit gennem årerne mor, men ikke så meget i år. Jeg har haft for travlt.
Derfor ville jeg lige sende en hilsen til dig via min hjemmeside.
Ibbyheart er blevet stor mor.
Langt større end jeg troede muligt.
Jeg er faktisk stolt, mor.
Jeg føler, jeg bruger tiden på noget, der gør mennesker godt. Jeg føler, jeg kan bruges til noget, at min uddannelse og mine passioner kan blive hørt.
Jeg orker heller ikke forklare dig hvad Facebook, Instagram, Weebly og Blogs er, men det er noget, der gør at min kærlighed til ord og billeder kan blive delt med mange. Det er faktisk noget, jeg holder umanerligt meget af.
Mor, vi kan aldrig blive FACEBOOK-venner og følge hinanden på Twitter, men mor du følger med mig overalt i mit hjerte og jeg håber, at jeg forevigt vil bo i dit.
Jeg elsker dig.
Jeg savner dig.
Jeg ville ønske, at du var IRL. Det er du ikke, men heldigvis kan jeg stadigvæk huske din duft og din stemme…
Kære Gud, det vil jeg aldrig glemme…
Hanne Ankersen død 2.juli 1988 – min mor.
Her er vi begge 17 år. I hver vores tid.
Kit Bjerre Duus skriver
❤❤❤❤❤❤❤❤
Marianne Wie skriver
Kunne jeg bare proppe den kærlighed ind i dig jeg også har for mine piger. Alle børn, unge og voksne har brug for alt den kærlighed og samhørighed som de overhovedet kan rumme. Kan jeg bare gøre en lille smule forskel for et barn i verden (også et voksent barn) så er det min pligt med glæde.
I morgen har du valgt at være sammen med mig på denne HELT specielle dag. håber jeg kan bidrage med det du præcist har behov for på sådan en jubilærumsdag…
jeg lover at gøre ALT det jeg formår!!!!!!!
Pernille skriver
Åh Store Ib – nu græder lille Ib. Din mor ville være stolt af at have sådan en fantastisk kvinde som datter – og jeg ved hun sidder og kigger ned på dig og føler sig stolt. Kys
Bodil skriver
Hjerteskærende smukt. Og kalder på mine savn. Livsduelige kvinde – love
lene ruhnau skriver
<3
Tina Irene Povlsen skriver
Så smukt og sigende. En kærlighedserklæring ud over alle grænser. En beretning der lige måtte trække en tåre… Og hvor har du ret. Sorgen blir’ mindre og man lære at leve med den, men savnet forsvinder aldrig. Der er altid så meget man gerne ville ha’ delt irl, men som i stedet må deles via tanker, ord sat på papir eller vi en aften-small-talk med ens udvalgte stjerne.
Jeg har selv mistet min far for 12 år siden. Savnet er stort, men jeg har lært at leve med sorgen, som dog ikke betyder, at der ikke er dage, hvor en tåre må slippes. Der var så meget jeg gerne ville ha’ delt med ham, nogle jeg gerne ville ha’ præsenteret ham for. Heldigvis kan jeg for andre berette om hvilken dejlig far, hvilket stort og hvilket fantastisk menneske han var. Via billeder og beretninger føles han alligevel stadig nær. En helt speciel plads i hjertet vil han altid ha’, altid være med, og aldrig nogensinde blive glemt.
Kram og Tanker – Tina
Mette Sloth Eriksen skriver
Kære Heidi – læste lige denne på din blog. Vil bare sige tak for dine varme indlæg, som virkelig gør indtryk på os der sidder og læser med. Jeg har lige selv mistet min mor i foråret 2015 efter et kort og hæsligt tilfælde af kræft, hvor hun bare forsvandt ud af mit liv efter en kort kamp på 3 måneder. Og du har endda mistet din mor for så længe siden, jeg ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort uden min mor <3
Tak for levende indlæg om alt fra dit eget liv til skønhedspleje, som jeg også selv brænder så meget for 🙂 Det hjælper virkelig at skrive om tingene når det gør ondt.
Kram herfra – Mette
Susanne Aagaard skriver
❤️❤️❤️❤️puha det gør ondt at læse og endnu mere kommer jeg til at tænke på mine piger og drenge når jeg forlader denne jord så står de som du og når jeg mister min 78 årige mor♥️♥️♥️ livet er hårdt og ubarmhjertigt glemmer aldrig da vi kørte med en syg hest midt om natten i storm og regnvejr vi var på vej på hestehospital han klarede det ikke hver gang jeg kører forbi den resteplads hvor vi kiggede ind til ham får jeg det dårligt😔men det værste var at se vores datter i sorg der gik 3 uger så kiggede vi på hest igen og hun har den dag i dag den bedste troede aldrig det kunne ske at få en som var bedre end den første,,, men desværre er det ikke så nemt at erstatte en mor😶glæd dig over dine børnebørn ♥️♥️♥️♥️de giver bare livet så meget mening ❤️❤️❤️💋💋💋ha en dejlig dag knus fra mig til dig søde ven ❤️❤️❤️
ibbyheart skriver
Du er så dejlig- tak for historien søde og hils din datter – hva hedder den nye hest?
Vi toria skriver
kære Heidi trist din mor skulle så hurtigt vide 🙏 Du er lige så smuk som din mor og lige så god og fin ❤️❤️
ibbyheart skriver
Tusind tak fordi du skriver ❤️❤️❤️🎁
Henriette Jensen skriver
Jeg bliver så rørt Ib! Tårene triller. Mistede også min min for 9 år siden, og drømt om hende i nat. At hun stadig var i live , da jeg vågnet var jeg så sikker på det hele havde været en ondt drøm, men det slå mig igen, på ny, at hun ikke er der. Håber på at de 2 mødre hygger sig sammen deroppe – det er jeg sikker på de gøre! Kæmpe kram til dig xoxo