Kærlighed i bilen – i en helt ny bil

Kærlighed i bilen – i en helt ny bil

I en helt ny bil, nemlig vores nye bil. Blå. Større. Flottere. Med mere kærlighed i bilen…

Jan kører, som han altid har gjort. Han kører skide godt. Han kører til jo vel. Han kører friskt, siger han selv. Nogen vil sige, at han kører bisset.
Vi kan skændes om trafik og hans kørsel, så det brager i bilen. Vi kunne – i hvert fald engang. Jeg besluttede for nyligt, at jeg aldrig mere ville være den skide irriterende passager, der ikke selv kører bil, men ævler op om ih og uh og pas på.

Det skete efter en snak med en hjerteveninde, jeg har, der er en mega dygtig billist. Hun sagde, “hvis du vidste, hvordan det stresser i en bil, når en passager kævler løs og siger uh. Det er så belastende og forstyrrende. Du er min yndlingspassager, fordi du altid roser mig, og fordi du lader mig kører, gør det dog for fanden også overfor din mand, Ib. Han får jer altid sikkert frem, og kører dig frem og tilbage til events og sager. Han er jo med jeres bil dit hjælpemiddel for pokker”…
Lige i mit ansigt. Slam. Den sad. Siden den dag er jeg blevet en yndlingspassager i Jans dyt. Seriøst.
Hun sagde også, jeg skulle tænke over, hvad jeg kunne lide, når Jan kører med mig. “Skriv det ned Ibbe, så får du ro i din mavse”. Det tænkte jeg over, og vil nu dele lidt af the highpoints med jer;

1. Når der er roadkill, siger Jan altid “kig væk skat”. Det elsker jeg ham for, fordi jeg altid blir så ked, når et dyr har tabt kampen om retten til at være til. Et lille mast pindsvin giver mig ondt i maven. Piv lille dyr der bare ville kravle i natur, hvor en vej var blevet skabt af mennesker, fordi vi lige ville kører der…
2. Jeg må synge – højt og falskt – hele tiden i bilen. Han sidder bare og finder sig i mine lyde og wuhu og klap og klap i takt etc
3. Jeg kan sidde i fred og ro, uden at koncentrere mig om trafikken, og skrive på min iPad eller læse en bog.
4. Jeg servicerer Jan med slik og Faxe Kondi, når vi kører langt. Han gør så meget for mig i hverdagen, og jeg elsker at være en lille tjener i bilen. Faktisk hyggeligt fruentimmeragtigt.
5. hvis han bremser hårdt op, sætter han altid højre arm frem foran mit bryst (som min mor også gjorde, da jeg var lille og kørte med hende)
6. etc etc

Nu har vi fået ny bil, og det har været utrolig vidunderligt at få den. Den er højere og bedre for mig at sætte mig ind i. Den er større med flere døre, og dermed også nemmere for Fjolle at hoppe ind i. Den kan noget mere teknisk og smart, det er rigtig dejligt for Jan. Det er dermed os alle tre, der har fået en ny bil;

Jan er glad for en større turbo-bil
jeg er glad for farven, og at den er meget skønnere at sidde i og nemmere at komme ind i
– og Fjolle elsker bare, at vi er glade – og at han må være der…
Jeg siger “ingen bil uden hund”, Jan siger, “ingen bil uden hundetæpper og fnugruller”.

Selvom vores bil ikke er en handicapbil, bliver det vores hjælpemiddel og en handicapvenlig bil. Jan har lovet, at vi sagtens stadigvæk kan tage min scooter med, når det er nødvendigt, og det er der plads til (hvis sæderne bliver lagt ned). Det at vi selv kan skabe sådan en mulighed, gør mig glad helt ind i sjælen.

PS: Jeg sagde forleden til Jan “min drømmebil er en gammel, beskidt og faldefærdig kæmpe Jeep, som jeg selv ville kører rundt i – og altid havde plads til mange hunde i”, Jan svarede “du får aldrig din drømmebil sammen med mig så, aldrig en beskidt bil og aldrig faldefærdig” … Så jeg klarer mig med en spritny lækker, blå , meget ren og skøn SUV <3