SOLCREMER fra Sydafrika
Hold øje med dette brand i Danmark. Jeg er vild med Kalahari Lifestyle.
Ansigt:
Denne lette, duftfri spf 40-formel er beriget med de naturlige fugtgivende antioxidanter; Kigelia, Marula og Mongongo-ekstrakter, der beskytter og nærer huden.
Kigelia Africana Ekstrakt:
Kigelia er utrolig fugtggivende og har en anti-age effekt, da phyto-aktiverne heri styrker og stabiliserer kollagenfibre, hvilket giver en opstrammende og løftende effekt.
Marulafrø Olie:
Marulafrø Olie er en af de mest oxidant-stabile olier i verden, og er utrolig effektiv til at genoprette hudens fugtbalancen. Marulafrø er rig på oliesyre og antioxydanter, som giver en meget blødgørende og fugtgivende effekt.
Mongongo Ekstrakt:
Mongongo ekstrakt indeholder linolensyre, som kroppen bruger til at skabe cellemembraner. Indholdet af sterinsyre i Mongongo Olie skaber en fin beskyttende film på huden, som beskytter huden mod solens UV-stråler.
60 ml kr 248
IB SYS’: Elsker denne solcreme til ansigtet. Jan ligeså. Den er så let i konsistensen, trænger ind uden at fedte – og beskytter helt optimalt. Den er også god under Bb creme og pudder. Denne solcreme til ansigtet har jeg brugt i et par måneder, som min primær-solcreme (sammen med Darphin’s med faktor 50, som jeg også er helt vild med). Hver gang vi køber et Kalahari Lifestyle produkt går 3 procent af beløbet til velgørende formål i Sydafrika. Dét kan jeg li’. Kalahari Lifestyle forhandles bla online HER og også hos Ni’mat spa.
Krop
En let, ikke-fedtende sollotion der beskytter mod UV-stråler og miljøbelastninger. Koncentreret Kigelia Africana opstrammer huden og reducerer tegn på for tidlig ældning. Mongongo Ekstraktet beskytter huden, mens dens effektive antioxidant egenskaber øger hudens fugtbalance, reducerer inflammation og virker reparerende på cellerne. Phyto-effektiv beskyttelse og fugt, der målrettet arbejder på at beskytte din hud mod solens ældende stråler.
160 ml kr 299
IB SYS’: Da jeg fik den, tænkte jeg UF faktor 20, det er da for lidt til min krop. Det er det altså bare ikke. Elsker den er på pumpe, og er vild med konsistensen, der hverken fedter eller klistrer. Varm anbefaling fra mig.
OM KALAHARI LIFESTYLE:
Serien er udviklet af sydafrikanske Carina Franck, som er vokset op på en farm i Kalahari. Hun har derfor helt fra barnsben oplevet, hvordan de indfødte i Kalahari anvendte planter og urter fra naturen omkring dem til medicin, madlavning og hudpleje. I de sidste ti år har Carina arbejdet i spidsen af den internationale skønhedsbranche – og hendes passion for Afrika inspirerede hende til at skabe en serie af spaprodukter i verdensklasse, der indfanger Kalahari Ørkenens unikke karakteristika. Kalahari Lifestyle serien er derfor baseret på de afrikanske indfødtes urgamle opskrifter.
Hvert produkt er baseret på en buket af nærende planteolier, fugtgivende urteekstrakter og effektive formler med anti-age effekt. Kalahari produkterne er et sansebombardement af smukke emballager, forførende ørkendufte og luksuriøse konsistenser – en virkelig autentisk, afrikansk oplevelse.
Produkterne består af 95% naturlige ingredienser, som opkøbes af små lokale farmere i Afrika. Ved køb af et Kalahari Lifestyle produkt bliver du automatisk Kalahari Humanitarian Partner, da Kalahari Lifestyle i Sydafrika donerer 3% af salget af produkterne til velgørende formål. Kalahari Lifestyle’s fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed gør serien til en en banebrydende eco-smart serie – og den første på markedet, der helt ekstraordinært indfanger det sande Afrika.
Forhandles bla HER
Skriv et svar