Sponsoreret* ( *bogen er udleveret til en event)
Kan kolonihaver helbrede? ELLER gøre en forskel i hvert fald…
Kan de? Jeg ved, at de kan give ro. Jeg ved, at de kan skabe harmoni. Jeg har selv set det.
Helbrede? – det er vel så meget sagt, men noget kan de der kolonihaver. Jeg kender to kvinder i mit netværk, der har kolonihaver. Jeg ved, hvad de gør for dem. De er simpelthen blevet sødere mennesker efter de har fået deres kolonihaver – mere rare og rummelige. Det er da også en slags helbredelse…
I foråret var jeg til en event hos Julia Lahme, hvor vi fik hendes senest bog med hjem. Det er en bog om kolonihaver og livet i dem.
Den har jeg læst, og vil hermed give en anbefaling videre til de af jer, der har interesser på det felt.
Anbefaling af Julia Lahme’s “Kolonihaveliv”
Lykken findes på et frimærke
Når vi hører ordet kolonihave, kommer mange umiddelbart til at tænke på Dannebrog i flagstangen, blomstrede parasoller, “de røde” arbejdere, cerutter og kolde øl om formiddagen. Men kolonihaver idag er også;
- børnefamilier fra bylivet
- selvforsyningsprincipperne og økologi
- glæden ved at have jord under neglene – prydblomster og staudebed
- fællesskab
- køkkenhaver, hvor der hyppes kartofler og plukkes jordbær
- ro med både alenetid – og samliv – og såmænd også samråd
- et åndehul fra byens larm og liv.
Kolonihaver er ikke mere et sted, hvor der “kun er en slags mennesker”. Kolonihaver rummer alle typer af mennesker – mere idag – end for år tilbage.
I “Kolonihaveliv” lukker Julia Lahme havelågen op til 16 forskellige kolonihaver i Danmark. Vi møder de mennesker, der bor der, hører deres historier og får deres kolonihave præsenteret i smukke billeder. Bogen rummer også kortere essays, som giver læseren baggrundshistorie om kolonihavebevægelsen – hvordan det hele startede, hvem der før og nu har kolonihaver, og hvorfor er der så mange, som elsker at have netop kolonihave og ikke fx sommerhus.
Prisen er kr 349,95 og bogen er udgivet på Gyldendal
Lahme og event
Julia sagde (næsten indledningsvis ved eventet) en sætning, der ramte mig. Hun sagde “vores børn har brug for græs”. Hun havde fanget et moment i en vens kolonihave, hvor en af ungerne, nærmest var i zen med natur, en mariehøne og sig selv. Bla derfor gik Julia og hendes mand igang med at ringe rundt, for at finde “hul igennem” til en af de dejlige kolonihaver i Kbh og/eller omegn. De brugte networking, og efter ganske kort tid stod de med deres lille oase. Alle forhåbninger og forventninger er indfriet, nu hvor kolonihaven er blevet “mange weekenders ro, nærvær og hinanden”. Der er mange andre unger i deres kolonihave-anlæg, hvor en af mine veninder (der også har købt kolonihavehus) ikke har ret mange unger i deres kolonihave-forening. Så det er der stor forskel på.
Hvem er bogen til?
Bogen henvender sig til dem, der har interesse i kolonihaver, de små lykke-frimærker, som alle taler så befriende lykkeligt om. Den er flot, pæn at have liggende og så er det en inspirerende bog, der giver lyst til udeliv, mere nærvær og ro – og (det gode ord) HYGGE.
For mere info fandt jeg denne fine artikel fra Havefolket. Den skal I læse, for den er fin.
Bogen billeder er så fine. Kig den igennem – mærk bogen, når I møder den. Meget fin bog.
Skriv et svar