Kulmulen
Hvis jeg var en fisk, ville jeg glæde mig over en ven, der var en kulmule.
Kulmulen og jeg, vi svømmede rundt…
Min Fiskemand fortalte at denne kulmule er fanget i Skagerak. Sådan en fisk vil jeg helst spise. En kulmule der har levet det vilde liv -og været en fisk – i havet. Da jeg marinerede den, sagde jeg “tak kulmule, tak fordi du er min anti inflammatoriske aftensmad. Jeg værdsætter dit liv, undskyld”. Jan er vant til, at jeg taler til mad. Mine nærmeste veninder ved det også. Jeg siger bare tak. Tak til det mad jeg indtager der har levet i havet eller hos en økologisk bondemand. Det er da det mindste.
Kulmulen smagte så dejligt. Jeg ønsker for den, at den har haft et godt liv inden den kom ned i vores maver; både Fjolle, Jan og jeg siger tak for mad…
Min dejlige fiskemand havde fjernet ben og skind, så kulmulen var lige til at gå til. Jeg marinerede den i olivenolie, citron, timian og salt og peber. Den kom i ovnen ved 200 grader i 15 minutter. Kulmulen blev indtaget med broccoli, økologisk laktosefri yoghurt naturel med hvidløg, chili, salt, peber, honning og citron samt lidt rosiner og oliven med sten som tilbehør og pæn pynt.
Tak kulmule for at du nu bor i vores system med dine antiinflammatoriske gener. Jeg værdsætter dig…
Skriv et svar