LRP og VICHY MED ROLLATOR
Solen skinner. Der er fugle. Der er fuglefløjt. Blå himmel. Fine vat-tot-skyer. Jeg er godt pumpet op. Den er pudset. Den er smurt med WD40. Jeg har været i bad. Makeup’pen er af nyeste skuffe. Håret har fået hårlak. Tænderne børstet. Rollatoren triller foran. Manden kører mig – i bilen.
Vi ender i Bredgade, in the city, hvor VICHY og LA ROCHE POSAY holder presseevent. Det handler om sol. Solprodukter. #idealsoleil2015 #becomeaskinchecker
Jan sætter mig af. Tager rollatoren ud af vores fine dyt. Kysser mig. Triller afsted.
“Heeeej Ib, godt at se dig, skal du have hjælp?”. AC (LRP) stod i døren til LARM, tog imod. Snakkede om løst og fast. “Se op i loftet Ib, der er valmuer. Vi er på et af Danmarks første apoteker. Det var det engang. Opium i loftet bla bla bla”. Der blev snakket. Glemt for en stund var ankomsten med hjul som ben. Kram til højre og venstre, imens jeg sad ned på min rollator. Åh, det var vidunderligt. Lige nu. Fordi jeg har attak, er svimmel, er på drugs, har bløde ben og frække øjne. Lige nu. Det bliver bedre igen. Det ved jeg. Lige nu, er en tilstand.
“Du siger bare til, hvis du skal have hjælp, når vi skal op af trapperne, ik’ Ib?”. “Jo, tak”, søde Henrik, det skal jeg nok. Der var den lækreste morgenmad. Jeg sad godt. Sammen med søde mennesker. Helene og Sif var mine borddamer. Kunne ikke have ønsket mig bedre. En beautytosse med hjerte, en hundetosse med fotoflair.
Rollatoren røg op af trapperne. Henrik havde den under armen. Vupti blev den foldet ud, og jeg kunne sidde på den, og lytte til præsentationerne fra Vichy og La Roche Posay af forår/sommer nyheder 2015. Der var dalmatiner-balloner. Endda en film med dalmatiner-hundehvalpe.
Jeg glæder mig til at præsenterer nyhederne for Jer. De er, som altid, helt særlige.
Idag har været en dejlig dag. Ja, jeg tog drugs for at komme derind. Ja, jeg brugte rollator, for at komm rundt.
En rollator skjuler ikke spor. Ikke at jeg er for tyk. Ikke, at jeg ikke er uddannet skønhedsjournalist. En rollator fortæller bare noget om min tilstand lige nu. Den fortæller, at mine ben, øjne og ryg er sclerosens gidsler lige nu. Når den rette “løsesum” falder, når tiden har helet betændelsen i hjerne og rygmarv op, er jeg tilbage på begge ben, ligeså tyk som før, men knapt så drugged up og svagtseende. Det er i hvert fald mit mål. Der intet har med LRP og VICHY at gøre.
Det kræver nosser af lyserøde pudderkvaste at møde op til et presseevent med en rollator. Jeg har idag fundet ud af, at jeg har store nosser med lyserøde pudderkvaste, og jeg er lige blevet bekræftet af min 18 årige nabo (som jeg har kendt siden hun var tre), da hun råbte “Sejt gået idag Ibbe, at du tog derind”. Så er jeg sådan set ligeglad med at være alt for tyk og det at gå i det forkerte tøj. For idag beviste jeg, at jeg i hvert fald ikke er genert…
BONUSINFO: Jeg er meget taknemmelig for at min blog får invitationer til events som denne. Jeg siger oftest nej tak til at deltage, men når jeg kan, så gør jeg. Når kroppen kan, så vil jeg. Om det er med eller uden rollator. Idag var bare første gang med rollator. Til en event. Derfor blev dagen særlig mindeværdig – for mig. Som handicappet er det så vigtigt, IKKE at blive FRAvalgt til events pga det medfølgende handicap. De kan vælge ikke at invitere, hvis de ikke ved, hvor mange ufattelige dejlige følgere, bloggen har. Hvis de ikke synes om indholdet på min blog, men jeg vil ikke vælges fra, fordi jeg er handicappet.
Idag følte jeg mig ikke handicappet, selvom rollatoren larmede en kende hos LARM. Det var jo bare Ibbyheart sammen med de andre beautytosser som bla ILOVEBEAUTY, BEAUTYBLOG og FEMINA.
#jegådalforfængelighedogdrønedeafsted
YB skriver
Jeg er MEGET ældre end din nabo og jeg synes også du er sej