“Creme de Caviar 50 ml. nærende creme indeholdende bl.a. caviar-ekstrakt inklusiv 2×5 ml. »Ampul Tinticosyn®«
Creme de Caviar er en luksuriøs antirynke dag og nat creme, som effektivt giver den tørre og modne hud fornyet næring og ’booster’ huden. Cremen er udviklet på baggrund af ægte stør-caviar, der byder på naturlige og meget luksuriøst sammensatte substanser af bl.a. essentielle aminosyrer og fedtsyrer, specielt oligo-peptides, proteiner og sporstoffer. Brugen af Creme de Caviar sammen med ampullen »Tinticosyn« garanterer opbygning af ny collagen og elastin i huden og minimerer de synlige ældningstegn af fine linjer og rynker, da Tinticosyn hjælper med at stimulere hudcellernes metabolisme.”
Ib sys’ –
ANMELDELSE:
Skal julegaven være i luksusprisklassen, er Josephine Van Steinborg Crème de Caviar fra Medex en genial gaveidé til en kvinde på 40 år og derover. Det er til kvinden, der har besluttet, “at den creme jeg bruger skal bare virke – også selv om den ikke er økologisk og naturlig”. Sådan en kvinde vil elske denne creme.
På min hud har den tydeligt og klart gjort de mimiske linjer minde synlige – og den har givet min hud en museblød overflade. Jeg har benyttet mine naturlige ansigtsolier fra Pai, Zinobel og PUKKA under cremen og ampullerne morgen og aften – og har nydt at føle mig, nøjagtig som den jeg er;- en Matasdulle med klidmostertendenser…
Cremen nærer, glatter ud og beskytter.
Cremen bruges både som dagcreme og som natcreme.
Cremen er med ekstrakt af caviar, der giver et ordentlig skud energi.
Cremen er udviklet specielt til moden hud, til OS, der HAR fået linjer og som meget gerne vil ha’ dem reduceret og “pustet lidt op”. Det skal jeg lige love for, at den kan.
Ampullerne er drøje – og der er til cirka 14 dag i hver.
Den koster kr. 1.195,- for 50 ml, og der er vedlagt 2 x 5 ml ampul.
ANMELDELSE:
Jeg giver Creme de Caviar fem stjerner ud af seks.
Nærmeste forhandler oplyses på tlf.nr. 70 20 21 11.
Jeg handler hos Godthåbsvej 6, når Medex skal bo hjemme hos mig. Der har de de sødeste piger. Jeg kan varmt anbefale stedet, hvor de også har de mest vidunderlige behandlinger til krop og ansigt.
Den er nærmest kitchet smuk, i emballagen – guld, silkestof og glamour.
Det er skønt for mig, at være tilbage i dén verden – blot for en stund, når jeg NU i livet færdes mest i øko og vegansk skønhedspleje. Denne type klassisk luksus skønhedspleje minder mig om Esteé Lauder blandet med La Praire – og begge mærker VAR ENGANG på min top fem liste over yndlingsmærker, der virkelig virker. Men så blev jeg mega hippie – heldigvis med momentvis trang – og hang – til det “vi ikke må” Jeg har ikke sjæl til at være politisk korrekt hele tiden. Jeg vil gerne selv beslutte, om jeg vil tilfører hormonforstyrrende stoffer til min hud og dermed hele min organisme. Jeg må sige, at jeg gerne køber den en anden gang, for jeg har kunnet se en forskel. Den er snart brugt op – og så tager jeg lige en pause fra Creme De Caviar og springer tilbage på min øko-bølge og surfer rundt på jagt efter cremer, der virker ligeså lækre og effektive som MEDEX’… Åh, og duften er så vidunderlig – himmelsk – og konsistensen (et af de frække stoffer, sørger for den skønne konsistens) er souffléagtig.
|
BONUSINFO:
1:
Medex er kendt for en yderst effektiv pleje – og behandlingsserie til akne, og er eksperter i frugtsyrebehandlinger. Jeg har set det med mine egne øjne på en veninde, hvis hud var svær akneplaget – og som efter 6 behandlinger hos en Medex Kosmetolog og hele akne produktserien, fik den flotteste hud med kun fine, næsten usynlige, ar efter aknen.
2:
Medex TESTER IKKE deres produkter på DYR – juhu jubiiii juhuuuu og hurrra
I ved det – det er et stort plus i min bog…
Skriv et svar