Må man onanere til en bog om sundhed?
Må man onanere til en bog om sundhed? Må man lave stavefejl i overskrift og i indlæg? Betegnes det som en kende uperfekt bare at stille det spørgsmål?Bare at turde (stave)fejle?
Må man skrive sådan en overskrift?
Jeg kunne ikke lade være, altså. Ham Christian Bitz er ret lækker. Han er dog ikke min mandetype, men han er en type af mand, jeg godt kan lide. Han virker rar. Han er smuk og “perfekt”. Han er god til at formidle, og han fik mig.
Det er den mest opløftende, smukke og givende sundhedsbog, jeg nogensinde har læst. Den er simpelthen smuk. Den er rørende. Den er brugbar. Jeg får, mærkelig nok, ikke for meget af ham i bogen. Selvom han virkelig figurerer på mange billeder. Billederne er smukke, sjove og inspirerende. Jeg grinede. Jeg mærkede, og jeg blev virkelig inspireret.
For her taler en mand, en “helsemand” til mig uden at tale ned til mig. Han fortæller om det uperfekte, og han deler historier om egen perfektionisme og idealisme. Hvordan det (hans søgen efter det perfekte) har ændret sig, så han idag har fundet en vej, der føles rigtigt for ham at gå (og løbe), og som han ønsker for mig (dig og os alle) , at vi kan blive inspirerede til at finde, vores egen vej.
Bogen er bygget op omkring fem udsagn, som Bitz definerer som “udsagn, der er essentielle for det gode liv”:
1) Skab kvalitet
2) Vær nysgerrig
3) Gør dig umage
4) Lad dig begejstre
5) Bliv tilfreds.
Det er meget befriende at en” sundhedsapostel” ikke bruger løftede pegefingre, skræmmebilleder og taler om det dårlige. Bitz taler for det gode. Det gode liv. De gode valg. De knap så gode valg. De mindre gode valg. Han lover ikke guld, grønne skove og slanke lår. Derimod deler han sin erfaring på en rørende, ærlig og livsbekræftende måde.
Grafikeren, den der har skudt billeder og sat bogen op, fortjener en stor fed cigar og en Singlemalt Whiskey. Det er nærmest en kunstbog. En bog, selv de hippe og smarte, kan ha’ liggende på bønnebordet. Den er tung. Den er lavet i det lækreste materiale og trykt på tre forskellige typer papir. Billederne er skægge, skøre, rørende, frække, flotte og evigt smukt sat op. Grafikken er pære-i-toppen-genial.
Så er der opskrifterne i bogen. Armen altså. Hammergode. Virkelig. Selv jeg forstår dem. Tror på, at jeg kan lave dem. Bla er der en Rød Salat med granatæble, tomater og jordbær, som Jan og jeg skal spise i aften. Der er også Blomkålssalat med parmesan og kapers. Mums altså.
Okay, hør her, jeg har ikke tænkt mig at onanere til “UPERFEKT – Sundhed der virker i hverdagen”, men jeg har tænkt mig at bruge bogen, som en opslagsbog, en inspirationsbog – en kogebog, og jeg har tænkt mig at sende min anmeldelse videre til Christian Bitz og DasRotesRabbit for at sige 1000 tak for en falde på røven-god bog, der fik mig.
Jeg kommer til at anbefale denne bog til mange…
“Der er en vej, og det er din vej” …
Bogen udkommer på Politikens Forlag den 25.september 2014
Se mere HER og se mere HER – og kig også forbi HER
#sundhedsrealisme #uperfekt – når du har købt bogen, og du er færdig med at læse den, så send mig en mail og fortæl, hvad du synes – og hvis du vil skrive til Bitz – kan du benytte denne mail: uperfekt@christianbitz.com
Maria Ørum skriver
Ville egentlig skrive en eller anden smart kommentar, men tier, samtykker og fniser lidt 😉
Mette Haagensen skriver
Hmm – kan man kalde en kogebogsforfatter for en “steg”? 😀
Susanne Dall Jensen skriver
Du er simpelthen for sjov 🙂
Det er sjovt, men rammer også fuldstændig plet!
JEG er sådan en perfektionist, som studser over overskriften, ser stavefejlen med det samme – for ikke at tale om det manglende mellemrum i teksten 🙂 Jeg kan næsten ikke ha’ det, og det vil normalt “irritere” mig 🙂
Så jeg vil vidst ha’ godt af, at læse bogen!
Hilsen susanne
(Pyha, det var svært at skrive mit navn med småt, men nu skulle det prøves 😉
Dorte Slouborg skriver
Lad os hylde det uperfekte. Er der nogen der har brug for at læse den bog, – må det vist være mig! Er perfektionist 😉
tanja mortensen skriver
ha ha. fed overskrift. er helt med på at hylde det uperfekte. det lyder helt sikkert som en bog der ville få mig op af stolen
Nathascja skriver
ih jeg må bare vinde den bog, så kan jeg måske føle mig lidt mindre uperfekt…
Ibbe skriver
Husk at deltage ved Selve konkurrencen