Magnetic Lacoste – vi er vilde med krokodille
Altså Lacoste’s parfumer har altid tiltalt mig. Ikke som en YSL Opium eller en Zarkoparfume, der kryber under min hud – men mere som en “HVER DAG KAN JEG BRUGE DEN-parfume” – ikke at forveksle med en hverdagsparfume. Lacoste parfumer er bare gode i næserne. De gør mig rolig, glad og “mæt”.
De var så nemme at sælge i Matas, for de havde bare en genkendelighed og likeability.
Har I nogensinde sniffet til en “krokodille”/ Lacoste parfume? Min veninde Xenia har en Lacoste-parfume som sin signatur-parfume. Denne her passer simpelthen bare så ypperlig perfekt til hende. LIGE NU er der nye Lacoste-parfumer derude. Dem skal I opsøge – opleve og finde prøver på. Jeg tror på, at der er en for jer (og også for jeres mænd).
HER ER ET LILLE KIG IND I DE NYE LACOSTE PARFUMER:
Eau de Lacoste L.12.12 for her · tre størrelser
25 ml kr 350 · 45 ml kr 470 · 80 ml kr 630
Sofistikeret, dyb og fræk; Magnetic – den pink til kvinder er både sporty og sexet. Inspiration til duften kommer fra to forskellige verdner, hvor Lacostes plisserede tennisnederdel og atletisk innovation smelter sammen i et stilfuld og feminint statement. Duften åbner sig yndefuldt op med blomstrede og tropiske frugtagtige noter. Derefter buldrer violblade og jasmin ind i trynen. Duftens afrunding har både sødme og sensualitet i sig, på samme måde som Lacoste kvinden, miaw. Vanilje og patchouli er den perfekte afslutning på duften – og giver den magnetiske intensitet. FIND EN PRØVE PÅ DEN. Prøv den venner.
Eau de Lacoste L.12.12 for him · tre størrelser:
50 ml kr 445 · 100 ml kr 595 · 175 ml kr 710
Magnetic til ham er også sporty og også elegant. Ligesom tenniskampen udvikler duften sig løbende. Først starter kampen med et frisk og livligt pust af grønt gran. Hjertenoten er viol (dét er sejt og frækt). Duften afrundes med en og fyldig og intens base af patchouli og rav, som var det en varm og livlig kamp. Kæft jeg var vild med Bjørn Borg, og duften pirrer noget i mig fra dengang. Find den. Find en prøve. Snus og mærk rus…
SÅ er der også:
Eau de Lacoste Sparkling Elle Eau de Toilette 50 ml (den lyserøde – min favorit) kr 445
L.12.12 Pour Elle Elegant Eau de Toilette 30 ml kr 330 – elegant og sexet.
L12.12 Pour Elle Natural Eau De Toilette 50 ml kr 445
Hva’ synes Ibbe?
Ja, jeg siger da bare GO GET THEM TIGERS. Bliv inspireret – af duften, farverne på flakonen, den lille ÆGTE krokodille på selv flakonen. Hos mig bringer det så mange minder frem – om dengang, da jeg var ung, og det eneste jeg ønskede mig var en Lacostebluse. Da jeg fik en (betalte halvdelen selv – da jeg havde fået et job, og kunne spare op – jeg var 14 og arkiverede bilig hos V.A.G-forhandler Jørgen Kjær i Esbjerg) bluse, var jeg så glad og så stolt. Den var rød. Krokodillen var grøn, og jeg bar den med rank ryg. Jeg blev dog hurtigt træt af den faktisk, fordi alle pludselig gik med kopi-krokodiller, og så var det hele sgu lige meget. Parfumerne derimod er ægte, og den ægte varer, og derfor har jeg altid været vild med dem. Også de nye. Den lyserøde er mest mig, og den blå til Jan er faktisk fræk, og jeg tager sgu gerne et parti med ham, når han bærer den. Det bliver sgu et serve es…
Skriv et svar