Fin makeup fra Dr. Hauschka
I Jan’s butik (der hvor han var bestyrer på Strøget i København, AmagerTorv 24) havde de hele hudplejeserien fra Dr.Hauschka. Det var ret unikt for en Matas. Jeg elskede det, for jeg kunne så købe min Rosencreme og håndcreme gennem Jan (plejede at shoppe Dr. Hauschka hos min lokale helsepusher). FEDT MANNER.
NU MED NY MAKEUP-SERIE
83 nye produkter til øjne, læber og teint har Dr. Hauschka netop lanceret. Hjertet af produkterne er lægeurter fra Dr. Hauschka’s egen biodynamiske have. Det nye design, i den mørke lilla/sorte emballage, afspejler et indhold af rigtig fin kvalitet. Jeg faldt for den fine pudder, som jeg har fået sendt til test. Den er nemlig god til at dække min røde stress-kinder (også god ved rosacea). Tjek den ud HER
Sortimentet i den nye makeup omfatter foundation, pudder og blush, color corrector, øjenskygge, eyeliners, mascara, læbestift, lip gloss og lip liner.
Alle Dr. Hauschka makeup produkter er certificeret i overensstemmelse med NATRUE, de internationale standarder for naturlig og økologisk kosmetik.
PRIS OG STED
Prisen for makeuppen ligger fra kr 69 i vejledende udsalgspris. Makeuppen forhandle bl.a. i Helsam, Helsemin, på webshops og i udvalgte Matas-butikker.
OM DR. HAUSCHKA
Dr. Hauschka er ejet af WALA-fonden, der har produceret naturprodukter siden 1935. Dr. Hauschka sætter mennesket og naturen i centrum i produktionen af deres naturlige og økologiske produkter til ansigt og krop.
Dr. Hauschka bestræber sig på at bruge økologiske og biodynamiske lægeplanter fra især egen have og biodynamiske landbrug. Planterne dyrkes efter naturlige rytmer igennem hele processen.
Der er ingen syntetiske konserveringsmidler, farve- eller duftstoffer i Dr. Hauschkas produkter, hvilket gør dem fine til mange hudtyper og hudtilstande. Alle der har prøvet rosencremen, ved hvad jeg mener.
HVORFOR
Fordi I er så mange herinde, der gerne vil vide meget om makeup. Når et økologisk/naturligt brand som Dr. Hauschka kaster en hel ny makeup-linje på markedet, skal I vide det.
Jeg har testet corrector powder, og den virker efter hensigten. Som ved de andre gode gule/grønne pudre (uden medfgl. svamp eller børste), skal en børste medbringes i tasken til påførsel. Den virker perfekt for mig, er transperant og dæmper rødme. Den er nu i min håndtaske sammen med min lille fine børste fra Greenpeople.
Jeg har også leget med den nye foundation, som dækker godt og holder hele dagen. En rigtig god øko foundation. Jeg har prøvet lignende helt fra 80’erne og 90’erne (I ved, Hippie-Ibbe), så tro mig, når jeg siger, denne her er simpelthen så god – og minder om en slags Nilens Jord blandet med Gosh-foundation – bare her økologisk.
Plum mascara
Jeg fik også mulighed for at prøve en masara fra Dr.Hauschka. Jeg fik den i farven plum, der er min yndlingsmascara-farve (da lilla fremmer det grønne i min øjenfarve). Den er god, og giver mere længde end fylde. Det kan jeg godt lide til et naturligt hverdagslook.
Vegansk?
Dr.Hauschka har veganske produkter. Ikke alle produkter er veganske. I skal spørge jer frem – eller selv tjekke inci. Det gjorde jeg også, da jeg var veganer. Sendte mails til USA, Tyskland, England – og hvor og hvem ever, jeg skulle have svar fra om noget var 100% vegansk. Firmaerne SKAL svarer jer. Ellers kan de bare glemme jeres handel. Sådan havde jeg det i hvert fald. BUM.
Skriv et svar