Reklame
Masker lige nu fra Peter Thomas Roth & fra Kiehls
Jeg har læst meget om masker. Jeg har prøvet mange masker. Jeg har også valgt ikke at skrive om mange af de masker, der har besøgt min hud. Dem fra Peter Thomas Roth er grundet farverne og hypen egnede flot til Instagram og fotos siger de. Jeg siger, at de også er egnede til mig og jer da…
Altså hvis I er til masker, så skal I da prøve Peter Thomas Roth. Jeg har haft tre masker, jeg selv har købt (I sephora, da de havde der herhjemme og overseas). Dette sæt har jeg modtaget ved en event, og jeg har delt det med en veninde. Først testede jeg dem to gange, så fik hun dem. Åh, det har været så smart. Så har vi kunnet dele erfaringer og har hygget med det. Varm anbefaling herfra til at gøre det venner – del sættet med en ven. Super hyggeligt og sjovt…
Sættet
Meet Your Mask Kit indeholder 6 stk. masker i forskellige strukturer og med forskellige formål. Med så mange forskellige masker at vælge imellem giver denne fine samling god mulighed for at lege…
Sættet indeholder:
Rose Stem Cell Bio-Repair Gel Mask 14ml – En kølende ansigtsmaske, der strammer op
Cucumber Gel Mask 14ml – En ikke-klistrende til alle hudtyper, der fugter og behager
Pumpkin Enzyme Mask 14ml – En meget effektiv exfolierende maske. Den er skønno,
Irish Moor Mud Mask 14ml – En traditionelt muddermaske
24K Gold Mask 14ml – En afslappende anti-aging maske, der giver udstråling og glød.
Blue Marine Alga Mask 14ml – den ultimative fugtmaske – min favorit haps
Anvendelse: Påfør en pæn mængde på ren hud og følg anvisningen på pakningen for de forskellige masker.
Prisen er kr 275 (fin pris til leg og hygge og dét at prøve nye masker, hvor nogle af dem bliver klare favoritter – måske dem alle??? – meld endelig retur med jeres erfaringer)
Kiehls hydro-gel maske
Så er Kiehls med på dét, der sælger. Der er fire masker i en pakke til kr 260. Der er tale om en fugtgivende sheet maske med 3 forskellige Amazonas olier. De fire masker er musthaves for ægte Kiehls fans – det kan jeg garantere. Jeg har nemlig hørt fra en af jer, der fortalte mig om maskerne (tak Mie).
Det nærende mix af plantebaserede olier (Copaiba Resin Olie, Pracaxi Olie og Andiroba Olie) forfiner porerstørrelsen, blødgør hudens overflade og giver glow.
De er ikke sjaskede, men sidder dejligt lette på huden, som gode hydro-gel-masker gør.
Lyserødt til natten
Der er også kommet denne her. Den er ikke blot til Kiehls nørderne, men til os alle, der er vilde med produkter til natten, der kan trylle…
Det er en maske, der bruges 4-5 gange ugentligt til natten. Den smøres på huden i opadgående strøg, masserer ind – spar ikke på produktet. Brug ikke omkring øjnene. Den er opstramende, udglattende og fugtende med hibiscus og ingefær. Den er fantastisk. Den er lige kommet derude, og jeg har testet den siden jul – med god effekt. Jeg har givet resten af min videre til en ven, der havde mere brug for den end jeg. Hun har nemlig lige købt sin partner ud af deres virksomhed, så hun skal bruge noget lækkert til natten, når hun endelig kommer hjem fra job…
Jeg kan ikke lige huske prisen, men den findes i to størrelser, og ellers kan I, som jeg altid anbefaler jer, gå ind i Magasin og få en prøve. For den skal altså prøves på…
HeLene skriver
Lækkert, tak for gennemgang og tip!
ibbyheart skriver
❤️❤️❤️❤️