Mig? Glemsom? …

Mig? Glemsom?

Det med at forstå omfanget af at have haft et stort attak, og leve med de senfølger den har efterladt, kan ikke beskrives med en absolut forklaring. Det er ikke muligt. Der er så meget. Der er ikke plads til det. Hverken til at forstå det i min hjerne, og videreformidle det til Jer (og mine nærmeste…)…

Min hjerne sitrer. Den dirrer. Den taler. Den skal have ro. Den vil være stille, ik’ lille, men stille – og stærk.

For at gøre den tilstand klart for mig selv  (og for Jer), vil jeg dele episoder med Jer, der er sket indenfor 24 timer, der viser mig, at min hjerne er i recovery-fasen, og at den skal hvile en stund endnu:

• tog isbakke ud af fryseren for at lave et glas isvand til en veninde, troede jeg lagde isterningerne på plads, men sad så pludselig i sofaen med isbakken på bordet, og kunne ikke finde min mobil, ja den havde jeg puttet i fryseren…
• aftenstund, jeg skal varme mine perlebyg-puder til natten, jeg har (havde) to smukke puder, puttede dem i mikroovnen (som jeg gør hver aften), satte den på 8 minutter!!! (plejer at sætte den på fire minutter), og pludselig var der røg og ild i køkkenet. Jeg måtte have den, der var gået ild i, i isvand for at den ikke røg. Det lugtede som brændte popcorn, og vores røgalarm slap mirakuløst for at skrige. Jeg elsker de puder, som en kær veninde har lavet til mig, så jeg var så flov og vemodig (one to go)…
• laver æggekage, sætter den i ovnen, siger til Jan “husk at tage den ud med grydelap, for hanken bliver så varm, og husk jeg skal huske det, når den er ude af ovnen, og skal skærer nogle stykker til os”. Jan tager den ud af ovnen, jeg husker grydelap, men skal lige skære et stykke mere til Jan, og tager godt fat i hanken, avvvvvvvvv…
• morgentur med Fjolle, vi når ned til scooteren i opgangen, jeg tænker “sys’ der mangler noget?”, så har jeg glemt Fjolles hundesnor (og godt nok er han dygtig og lydig, men aldrig om jeg ville gå med ham løs i mit hood), så vi måtte op af trapperne igen…
• går ind i Matas efter citronsyre, kommer ud med vatrondeller…
• kører mit Dankort igennem scanneren hos min fysioterapeut, receptionisten siger kækt “brug lige dit sygesikringsbevis i stedet”…
• etc etc etc

Ja, det er de ting, jeg lige sådan husker indenfor de sidste 24 timer. Der er helt sikkert meget mere.

R.E.C.O.V.E.R.Y – bare det dog var det Aretha Franklin sang dengang, så jeg kunne danse til ordet. Hun sang RESPECT, og det er det jeg kæmper for at vise min krop, min sjæl og min hjerne, når jeg (bla) lever anti-inflammatorisk, som jeg gør nu. Jeg ville ønske, at det gamle ordsprog “Rom blev ikke bygget på en dag” ikke kørte rundt i mit hoved. Jeg har hørt det for mange gange, og senest fra min dejlige læge, der sagde “med sådan et stort angreb i din hjerne, kan du ikke forvente, at der sker lynhurtige fremskridt. Forvent i stedet for flere gode dage, og så skal det s’gu nok gå det hele Fru Ankersen. Du har jo trods alt prøvet dette mange gange før, at rejse dig atter ovenpå et attak. Du gør det lige igen. Jeg tror på dig og dit projekt”.

Så bare et nu og her billede til alle Jer der er så vidunderlige. Der spørger til mig, og sender mig de varmeste og smukkeste hilsner. Det er sådan, jeg har det. Jeg (over)lever mig igennem de dårlige dage, og danser mig igennem de gode…

TAK FORDI I ER MED MIG – så langt hen af vejen. Jeg værdsætter, at I læser med – og hepper <3

#hjernenbliverslidtafattaker #attak #senfølger #ms #sclerose