Sponsoreret
Miild, Svanemærket og økologisk, dansk og dejligt
Kender I baggrunden for det danske brand Miild? I kan læse den søde historie på Tine og Tanja’s hjemmeside. Jeg vil gerne støtte niche brands, DET VED I, så derfor vil jeg fortælle jer om to Miild produkter (til en start). Jeg har prøvet (det ene har jeg derhjemme – det andet har jeg prøvet på én gang) to produkter på egen hud. Jeg har fået mange henvendelser fra jer derude om Miild. Bla har søde Kristine pippet til mig nogle gange. Hun er hippie og økoglad og meget glad for Miild. Tak Kristine. Du fik ret, jeg kan virkelig godt lide udvalgte produkter fra Miild…
Om Miild
Miild er et super “hippie-certificeret” makeupmærke. Miild er udviklet, stiftet og drevet af to ildsjæle med den mission at forene kreativitet, bæredygtighed og forbrugertryghed indenfor beautybranchen.
Alle makeup-produkter i serien bærer disse tre certificeringer; AllergyCertified, Svanemærket og ECOCERT COSMOS.
Miilds produktlinje består af basic makeupprodukter og fem makeuppensler af syntetiske hår.
I Miilds univers, går følelsen af tryghed og skønhed hånd i hånd – med de mange fine certificeringer lige i røvetten.
Blush 04 Cherise Splendid
En økologisk mineral blush udviklet på mineraler. Dette er en skøn blush, der er god til hverdagsbrug og super lækker om aftenen til et smokey eye. Den har en høj pigmentering, og er derfor nem at bygge op og dermed give en mere intens blush farve.
Cherise Splendid er til os, der foretrækker et naturligt look.
Der findes tre andre blushes, der også er værd at tjekke ud.
TIP: Placer den med en blush børste enten direkte på kinden (æblekinden) for et frisk look eller læg den i et lille c fra øjet og ned midt under øjet for at give et lille løft. Denne blush kan også sagtens bruges på læberne under eller ovenpå en neutral læbepleje. Det bliver så fint. Husk den også kan bruges som øjenskygge.
Mineral blush Kr 250
Bronzer 01 Apricity
Denne økologiske ovnbagte mineral bronzing pudder, er udviklet af oprensede og naturlige mineraler. Den er bagt ved svag varme i 24 timer, hvilket efterlader den med en blød tekstur. Den er bygget op af fine partikler, der giver glød til huden.
Apricity indeholder glimmer, der giver en smuk solkysset hud hele året rundt. Den passer til alle hudfarver.
Tip: Læg bronzeren på kindben, kinder, øverste del af panden og kæbepartiet for at opnå en smuk, solkysset hud.
Miild bronzer kr 360
Hvad jeg kan lide ved Miild
Ærlig snak, så kan jeg se noget Tromborg og andre mineralbrands i serien. Nogle af produkterne ligner med det blotte øje. Med Miild kommer vi ind i snakken om certificeringer, som jeg da går ind for, men som jeg ikke altid synes, er “nødvendige” og “korrekte”. For bare fordi et produkt er certificeret, betyder det ikke at alle kan tåle det. Det er sådan, jeg ser det.
Det betyder med Svanemærket at Moder Jord bedre kan tåle det.
Det betyder med Allergy Certified, at allergikere kan undersøge om de kan tåle det, da der er færrest muligt allergener i produktet.
Det betyder med Ecocert, at en hippie økoflipper med god samvittighed kan købe produktet.
GROFT sagt, kort fortalt…
Miild kan jeg lide, fordi;
- den bæredygtige emballage er smadder fin og nytænkende
- mineralpudder-farverne er “skandinaviske”* det er nemt at finde en farve, der matcher min lyse hud (farve 5) *(kan håbe på flere og mørkere farver i fremtiden)
- mineral makeup til en gammel hud, kan godt være pænt
- de to unge piger bag brandet har sjæl, og deres gode energi vil jeg gerne bakke op om
- super kvalitet af en dansk mineralmakeup-linje
- der er tænkt på Moder jord, og dét betyder noget, når jeg shopper
- produktlinjen lanceres stille og roligt, så alle produkter har en lang omtanke-rig historie bag sig, it matters to me
- BUY ONE – PLANT ONE** er indover Miild for tiden*, det er jeg vild med. Læs hvorfor nedenfor.
Miild forhandles bla online hos Matas og på Miild’s egen hjemmeside
Jeg mødte Miild irl for første gang, da jeg besøgte Danmarks største Matas i Rødovre Centrum, der også forhandler Miild.
Ord fra Tanja (one of the founders), d jeg spurgte til emballagen;
- **”Det er en stor del af vores mission, at være så bæredygtige som muligt og tage ansvar for naturen og de kommende generationer.Da vi har udsolgt af vores nuværende æske på mange af vores produkter, har vi set det som en oplagt mulighed at lave en kampagne i samarbejde med Global Climate Institute.Til formålet har vi lavet en ny æske i papemballage, som er FSC certificeret. For hver æske der bliver købt, bliver der plantet et træ i Khasi Hills i Indien. Tanja og Tine“
- *Læs på hjemmesiden om hele missionen…
Sidsel skriver
Jaaa, jeg synes også energien omkring det fine nye danske brand er så god, og tankerne om bæredygtighed og allergivenlighed er vigtige! Har ikke prøvet noget af det endnu, men er lidt vild med deres blush og concealer – dem må jeg få kigget nærmere på. Hurra for brands, der tænker på bæredygtighed 🙂
ibbyheart skriver
Blushen er jeg så glad for – men vil også selv gerne prøve concealeren – har dog lige købt en fra Rodial, som jeg er helt vild med 🍀🍀🍀🌟