Min erfaring med kosttilskud og naturlægemidler
Jeg blev uddannet materialist i 1995. Jeg var ekspert i helsekost. Jeg stod for Helsen i den Matas jeg blev udlært i. Den Matas, hvor jeg også blev bestyrer.
Nu er jeg førtidspensionist. Jeg arbejder ikke i Matas mere. Jeg er stadig passioneret helse-nørd, men nu er jeg ikke ekspert.
Når jeg herinde udtaler mig om de kosttilskud og naturlægemidler, jeg indtager, er det efter egen erfaring. Kosttilskud JEG indtager. Naturlægemidler JEG indtager. Det er min mening om dem. Hvad de gør for mig og min krop.
De af Jer der kender mig virkelig godt, ved, at jeg er meget selektiv, og altid udvælger helse-produkterne efter grundig research. Det gør mig ikke til ekspert. Jeg er passioneret. Ikke ekspert. Mere…
Åbner op
Jeg har valgt at åbne op for min viden om dette emne her på bloggen, da jeg har fået utallige henvendelser vedrørende emnet. “Ej Ib, hvad skal jeg tage?”. Ej, Ib hvilke magnesium’s er bedst?” ” Ibsen, hvilke multivitaminer er bedst til mig og familien?” “Ej, Ibber, helt ærlig sig det nu”…
Jeg har svaret mange. Aldrig som helse-ekspert fra Matas, men som Ibbe, der er passioneret omkring helsekost.
Sådan vil det fortsætte. Nu vil jeg blot også oplyse om, hvilke produkter jeg indtager, og hvorfor jeg gør det.
Nogle af mine helseprodukter køber venner til mig i udlandet. Hovedparten køber jeg i Matas eller hos min lokale helsekost. Nogle får jeg tilsendt (det vil altid være oplyst).
Ved omtale af helseprodukter (kosttilskud eller naturlægemidler) vil dette link følge med. Dermed håber jeg, at ALLE VIL FORSTÅ, at jeg blogger for at dele ud af egen erfaring, og fordi jeg elsker at skrive. Fordi det at blogge tager mig væk fra smerter og ubehag.
Jeg gentager lige; jeg er førtidspensionist med en stor passion for helsekost. Jeg er
I K K E ekspert – mere.
Jeg er Ibbe. Jeg er helsenørd, og har det bedst, når jeg husker at tage pillerne, tinkturen, olien eller lign. Det husker jeg, for det meste. Sådan forbliver min krop en bedre udgave af det rod den blev med alt hvad livet har budt den. Sådan har jeg det bedst – og bedre…
Kram fra Ibbe
[…] OGSÅ DENNE, der forklarer min holdning til […]